Din tone er varm og tydelig i samtalen, men stiv og formel på skrift
Mange selvstændige er rigtig gode til at forklare, hvad de laver, når de sidder over for et menneske. Tonen er naturlig. Ordene kommer af sig selv. Den anden forstår det.
Men sætter de sig ned og skriver det samme, så lyder det som en årsrapport.
“Vi tilbyder professionelle løsninger inden for rådgivning og kompetenceudvikling med fokus på bæredygtig vækst.”
Den sætning er skrevet af et menneske, der faktisk godt kan forklare sig. Men det dør, når fingrene rammer tastaturet.
Hvad er det, der sker?
Problemet er ikke manglende skrivefærdigheder. Det er en ubevidst forestilling om, hvad “ordentlig” skriftlig kommunikation er.
Vi er alle opdraget til at tro, at skriftsprog er mere formelt end talesprog. At man skal bruge fagudtryk for at virke troværdig. At lange sætninger signalerer grundighed.
Ingen har sagt det direkte. Men vi har læst det i alle de breve, e-mails og hjemmesider, der lider af det samme problem. Og vi kopierer ubevidst stilen.
Resultatet er en tekst, der lyder professionel – men som ingen rigtig gider læse.
Tone of voice er ikke et design-element
Mange tror, at tone of voice er noget man bestemmer sig for på et brandmøde.
“Vi vil gerne lyde venlige og professionelle.”
Men tone of voice handler ikke om at vælge en stil. Det handler om at vælge et forhold til læseren.
Taler du til en fremmed – eller taler du til en du gerne vil hjælpe? Forklarer du dig – eller inviterer du ind? Er du afsender – eller er du samtalepartner?
Forskellen kan mærkes i hvert eneste ord.
De tre tonefejl, der koster dig læsere
For formel: Teksten lyder som om den er skrevet til en eksamen, ikke til et menneske. Handlinger bliver til navneord, sproget er passivt, det knytter ikke an til læserens erfaringsverden. Et eksempel:
“Der tilbydes individuelle forløb tilpasset den enkeltes behov og situation.”
For generisk: Teksten kunne være skrevet af hvem som helst til hvem som helst. Ingen vinkel. Ingen holdning. Ingen forskel. Eksempel:
“Vi brænder for at hjælpe vores kunder med at nå deres mål.”
For forsigtig: Teksten undgår at sige noget konkret, fordi afsenderen er bange for at ekskludere nogen. Resultatet er, at den ikke inkluderer nogen. Eksempel:
“Vi arbejder med mange forskellige typer kunder i mange forskellige brancher.”
Alle tre fejl holder læseren på afstand.
Hvad er den rigtige tone så?
Den rigtige tone er ikke én bestemt tone. Det er din tone – brugt bevidst og konsekvent.
Det vil sige: Skriv som du taler, når du er dit bedste jeg. Ikke afslappet til det uforståelige. Men heller ikke stiv og formel.
Den tone, du bruger, når du forklarer dit arbejde til en nysgerrig bekendt ved et middagsbord – den tone er dit udgangspunkt.
Næste artikel viser dig en konkret metode til at finde din egen tone – og bruge den.
