Du forlader nu dit lønnede job.
Måske skal vi følges ad?
En god del af mine jævnaldrende siger farvel til arbejdsmarkedet i disse år. Nogle gør det, fordi de kan gå på pension eller efterløn. Der er også dem der gør det, fordi de bare ikke gider mere.
De er færdige med at gå på kompromis.
Det lønnede job giver økonomisk tryghed. Men somme tider er tryghed ikke nok.
Vi vil gerne prøve at være selvstændige og selvbestemmende. Før det er for sent.
Hvis du er en af dem, så læs med her:
Jeg vil dele mine egne erfaringer med at springe ud som selvstændig for snart 15 år siden. Og hjemmesiden er selvfølgelig et “must have” i den sammenhæng, men den kan ikke stå alene. Der er flere “must haves”.
Prioriteringer sorteret efter vigtighed
1
Møder, samtaler, indspark og “dagbog” i netværket. Dagbogen er dér, hvor du løbende noterer hvem i netværket der kan hjælpe dig med hvad og hvad DU kan hjælpe de andre med.
Du har selvfølgelig dine egne erfaringer med netværk, men du vil blive blive overrasket over, hvad netværket faktisk kan. Det vil også slå dig, hvor meget det netværk betyder, når alt andet svigter.
Så første punkt på listen er: Brug og styrk dit netværk hver eneste dag. Kig efter nye måder at bruge det på, nye samarbejdsflader, simple byttehandeler a la “jeg anbefaler dig, du anbefaler mig”.
2
Anbefalinger afleveret på skrift med tilladelse til at bruge dem aktivt. Ros og tak efter udført arbejde er godt til at holde varmen på lige nu. De anbefalinger, du kan få på skrift, de kan give varme og nye kunder i årevis.
3
Uformelt tværfagligt samarbejde med folk der henvender sig til de samme målgrupper som dine. Hvorfor? Fordi I har vidt forskellige tilbud til de samme målgrupper. I kan anbefale hinanden uden at det koster noget …
4
En eller flere faste fortrolige sparringpartnere. Eventuelt på gensidighedsprincippet. Hvorfor? Fordi vi selvstændige ofte forfalder til tunnelsyn, indsnævrede perspektiver og forkert fokus. Jeg (eller min sparingspartner) opdager igen og igen, at jeg fokuserer alt for meget på ting, der ikke lykkes. Det lærer mig at se muligheder og anerkende de ting, der faktisk lykkes. En ærlig og stædig sparring partner er alfa og omega.
5
Nu er vi så langt om længe nået til hjemmesiden. Hvorfor? Fordi “sådan én skal man da have”. Prioriteringen er rigtig, men begrundelsen er forkert.
Du skal vide om hjemmesiden, at den er en forstærker. Den kan forstærke de ting du gør rigtigt, men den kan også forstærke de ting du gør forkert. En fejl, du aldrig må begå, er KUN at forlade dig på hjemmesiden. Den kan være en virksom krumtap i dit møllehjul, men KUN det. Den kan ikke stå alene.
Derfor lægger jeg ud i vores måske kommende samarbejde med at stille de spørgsmål, som din måske kommende hjemmeside skal svare på. Hvis du have kunder.
Konceptet er, at kunderne abonnerer. De abonnerer på, at hjemmesiden altid er i topform teknisk og indholdsmæssigt.
De abonnerer, fordi de på den måde kommer udenom en stor engangsudgift, og fordi hjemmesiden på den måde er i løbende udvikling – vokser med opgaven.
De abonnerer, fordi de dermed direkte eller indirekte kommer ind i et netværk af ligestillede – iværksættere og selvstændige med unikke koncepter, som måske ikke er så ligetil at forklare.
De abonnerer, fordi jeg tager mig af det kedelige og tekniske, så de selv kan fokusere mere på netværket, forretningen, kunderne, håndværket osv.
På negativsiden abonnerer de, fordi der ikke er nogen form for juridisk binding på samarbejdet. Heller ikke nogen bindingsperiode. Du kan forlade samarbejdet, når og hvis det passer dig.
Min listepris er 2500 kroner om året, inkl. moms, for basis udgaven af dette hjemmesidekoncept.
Inkluderet i prisen er, ud over teknisk vedligehold, sparring om alt vedrørende det at være selvstændig, alt vedrørende hjemmesiden og alt, hvad jeg selv har samlet op af erfaringer.
