Hvad koster en hjemmeside her?
Du skal i gang med at gøre en ny virksomhed eller et nyt produkt kendt – se din pris her
Du har svært ved at trænge igennem til nye kunder og er lidt pas på digital markedsføring – se din pris her
Du skal have en hjemmeside for første gang, eller den du allerede har er forældet – se din pris her
Ingen binding. Ingen overraskelser. 96% af vores kunder bliver hos os i årevis. Ikke fordi de skal. Fordi de vil
Betingelser
[på dansk]
Du plejer ikke at læse handelsbetingelserne. Men i dag er anderledes. Vi har kasseret alle de juridiske spidsfindigheder og krumspring. Betingelserne er formuleret på godt dansk. Se selv!
Samarbejdet starter med en ny hjemmeside
I alle pakker indgår etablering af en ny hjemmeside, og dette er inkluderet i pakkens pris. Hvis du har en hjemmeside i forvejen, som du er godt tilfreds med, så vil vi typisk overføre denne til ny server og ny software. Har du ikke en hjemmeside i forvejen, hjælper vi hellere end gerne med planlægning og design af din ny hjemmeside.
Plus en ny webhost
Alle pakker bygger på at den ny hjemmeside etableres og hostes hos Dialogdesigneren.dk. Vi kan ikke tilbyde Danmarks laveste hosting-priser, og det er der indlysende grunde til. Alle pakker, inklusiv Hosting-pakken, inkluderer al teknisk vedligehold af hjemmesidens software samt serversoftware, herunder avanceret caching, SSL sikkerhedscertifikat, løbende sikkerhedsovervågning og to separate backups. Hjemmesiden hostes på nogle af markedets hurtigste og sikreste servere.
Du vil måske gerne beholde din nuværende webhost. Det er også muligt.
Plus nye emailkonti
Du har måske allerede emailkonti på dit domænenavn. Disse konti overføres uden beregning til nye servere inklusiv eksisterende mailarkiv op til 1 GB. Hvis mailarkivet overstiger 1 GB, råder vi til, at du før flytningen rydder op i emails med vedhæftninger. Ellers kan vi aftale en flytning imod ekstra betaling.
Starter du med helt nyt domæne, etablerer vi lige så mange mailkonti i domænenavnet som du har behov for.
Plus sparring
Vi har samlet en hel del erfaring op i et tæt parløb med indtil videre 55 faste kunder. Den erfaring deler vi glad og gerne med jer – både i artikler, i blog og nyhedsbrev, og i direkte kontakt, i sparring.
Vi har altid plads til et par kunder mere, men vi har ingen ambitioner om at blive store. Vores ambition er snarere at være med til åbne den vej for andre – for vores kunder og samarbejdspartnere.
Ingen binding
Vi har ikke binding på vores kundeaftaler. Det har vi ikke, fordi 96% af vores kunder har holdt fast ved os i flere år. Hvis en kunde skulle ønske at stoppe hos os, vil vi ikke holde på kunden – heller ikke, når aftalen kun er få måneder gammel. Tværtimod vil vi gøre vores bedste for at hjælpe kunden trygt og sikkert videre til en anden leverandør. Vi hjælper med at flytte alle kundens data inklusive tekster og billeder og funktionsdata. Designs og designkoder kan vi dog ikke overføre, da de er underlagt licensbetingelser.
Aftalegrundlag
Ingen af vores ydelser indebærer økonomiske risici i en størrelsesorden som gør det rimeligt eller nødvendigt at indgå bindende juridiske aftaler. Som følge heraf sender vi aldrig en kunde til advokat eller inkasso. I stedet arbejder vi med fair trade og tillid. Hvis en betaling udebliver, får kunden de gængse to rykkerskrivelser. Reagerer kunden ikke på dem, betragter vi samarbejdet som ophørt og foretager os ikke yderligere. Hvis en tidligere kunde ønsker at genindtræde i en pakke, skal gammel gæld selvfølgelig være bragt ud af verden først. Bagefter er vi lige gode venner for det.
Inkluderet
På vores prisliste kan du se præcis hvad der er inkluderet og ikke inkluderet i vores ydelser.
Senest opdateret 5. februar 2025
Spørg
Er der forhold eller forbehold, som du ikke ser tilstrækkelig besvaret på denne side og på vores prisliste, så spørg endelig. Du får et bedre svar, og vi bliver klogere på, hvilke forhold nye kunder især interesserer sig for.
Det må da koste en formue?
Nej, det vil vi nu ikke kalde det ...
Hosting
Til dig, der selv styrer indholdet, men vil have det tekniske i orden
Pr. måned kr. 240
Betal for et år og få 2 måneder gratis
Ikke helt sikker?
Webmaster
Til dig, der hellere vil bruge tiden på kunderne end på hjemmesiden
Alt fra Hosting. Plus ...
Pr. måned kr. 360
Betal for et år og få 2 måneder gratis
Ikke helt sikker?
Kundemagnet
Til dig, der vil have hjemmesiden til aktivt at skaffe nye kunder
Alt fra Webmaster. Plus ...
Pr. måned kr. 480
Betal for et år og få 2 måneder gratis
Ikke helt sikker?
Alle priser er opgivet uden moms
Det her slipper du for
Tekniske tidrøvere. Vi står på mål for at hjemmesiden altid er tilgængelig og hackersikret.
Binding. Vi har ingen binding på vores abonnementer. Vil du ud af en aftale, har du din fulde frihed, og vi hjælper dig gerne videre.
Klippekort og timepriser. At være kunde hos os er et abonnement og et udviklingspartnerskab. Klippekort hører ligesom til i et andet århundrede, ikke sandt?
Dette kan du tilkøbe
Nyhedsbrevmodul inklusive skabeloner og ideer til de første ti nyhedsbreve. Kr. 1600 ex moms. Spørg om prisen på en årsaftale.
Quiz – vil du vide mere om hjemmesidens besøgende, så udfrit dem i vores gamificerede dialogværktøj. Indhent tilbud.
Online undervisning i vores learning management system inkl. betalingsmodul og checkout. Indhent tilbud.






