Svartider loadhastighed pagespeed icon

Svartider. Loadhastighed. Pagespeed. Tre moderne udtryk for, at ingen gider de langsomme hjemmesider. De tre mest almindelige årsager til lange svartider er:

  • Hjemmesiden er uklar og ufokuseret i sit budskab
  • Hjemmesiden tager ikke konkurrenter og konkurrence alvorligt
  • Hjemmesiden svartider er alt for lange

De to første årsager har jeg skrevet om før. At forbedre sine odds her, kræver en fagligt funderet indsats eller professionel hjælp.

Det med svartiderne kan du selv gøre noget ved. Og det kan ikke ske for hurtigt.

Fotos giver lange svartider

Mange gør-det-selv-webmasters lægger stadig fotos på hjemmesiden i fuld størrelse. Dette gør hjemmesiden unødvendigt langsom for besøgende. Selv med ganske få billeder.

Du, webmaster, bør reducere billedstørrelsen både fysisk (pixel-mål) og i farvemætning (pixel-variation). Du kan opnå en byte-besparelse på helt op omkring 80 procent pr. foto. Det sparer din hjemmeside for 2,4 megabyte unødvendigt fyld ved et 3 megabyte tungt billede.

Prøv selv at gange med ti, eller hvor mange billeder, du nu har …

Masser af værktøjer til rådighed

Photoshop og andre programmer har et indbygget værktøj til reduktion. Du kan efterfølgende reducere hjemmesidens svartider endnu mere ved at hente et “plugin”.

Hvis du ikke bruger et billedbehandlingsprogram, findes der indtil flere webservices, som tilbyder gratis reduktion af fotos og grafik, f. eks. TinyPNG.

Her kan du oplade indtil tyve fotos på en gang og få stærkt reducerede kopier retur. TinyPNG tilbyder også et plugin, som passer til Photoshop.

WordPress-fordelen

Her kommer jeg ikke uden om et par rosende ord om WordPress. Webmasters, som arbejder på WordPress-platformen, får al mulig hjælp til at reducere billedernes tyngde. Hjælpen er ikke langt væk. Den kan integreres i selve platformen med indtil flere plugins. Se mine forslag nederst på siden.

Den eneste “fælde” i dette med at bruge reducerede fotos er, at du skal være ekstra omhyggelig med at gemme og opbevare dine originale fotos i fuld størrelse. Efter reduktion kan dine fotos nemlig kun bruges til web, ikke til print.

Bedste billedplugins til wordpress

1

Smush

Super effektivt, komprimerer eller skifter billederne ud til det moderne WebP format. Plus lazy load. Og så er det gratis. Det er først, når du bliver så doven, at du vil have alle billederne på hjemmesiden optimeret i én arbejdsgang, at du bliver anmodet om at gå Premium.

2

Optimole

Dette wordpress plugin er gratis op til 5.000 månedlige brugere, og så kan det præcis det samme som 1'eren inklusiv WebP billedformat og lazy load af billederne

3

WP Optimize

Er i virkeligheden et caching plugin og et værktøj, som kan rydde op i hjemmesidens database. Det er lidt af en schweizer kniv og kan således også komprimere hjemmesidens billeder

Vær med i samtalen!

Et 50 år langt arbejdsliv i foreninger, organisationer og virksomheder har lært mig, at kommunikation og frem for alt samtale er det smøremiddel, der sørger for, at arbejdet bliver gjort og målene nået. Kommunikation er ikke noget, vi bare kan fra fødselen af.
Vi kan derimod lære det, og vi kan i høj grad blive bedre til det.
Du får essensen af det i nyhedsbrevet Fundet! Skriv dig op her

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}
>