Hjemmesidetekst – hvem vælger du at hjælpe?
Læsetid: 2 minutter

Mange selvstændige tror, at problemet med deres hjemmesidetekst er sprogligt. For mange kommaer, for tekniske formuleringer, for lange sætninger.

Det er sjældent årsagen.

Tekster fejler næsten altid af én grund: De taler om afsenderen i stedet for modtageren.

Tre spørgsmål hjernen stiller på under to sekunder

Når et menneske lander på din hjemmeside, sker der noget automatisk og ubevidst. Hjernen screener siden for tre ting – i den rækkefølge:

  • Er det relevant for mig?
  • Kan jeg få noget ud af det?
  • Hvad skal jeg gøre nu?

Hvis din tekst ikke besvarer alle tre – hurtigt og i den rækkefølge – mister du læseren. Ikke fordi de ikke er interesserede. Men fordi de ikke kan finde ud af, om de skal være det.

‘Vi tilbyder’ er det farligste du kan skrive

Sætninger der begynder med “Vi tilbyder”, “Vi er specialister i” eller “Vores ydelser inkluderer” sender et klart signal: Denne side handler om os, ikke om dig.

Problemet er ikke, at det er usandt. Problemet er, at det er det forkerte udgangspunkt. Kunden er ikke på din side for at lære dig at kende. De er der, fordi de har et problem, de gerne vil have løst.

Start der, hvor kunden er – ikke der, hvor du er

Den mest effektive hjemmesidetekst begynder ikke med produktet. Den begynder med situationen. Den beskriver præcis den tilstand, kunden befinder sig i, inden de finder dig.

Kender du det, når du har prøvet at forklare hvad du laver og du kan se, at den anden stadig ikke rigtig forstår det? Det er ikke din skyld. Det er et spørgsmål om vinkel.

Når læseren genkender sig selv i teksten, opstår der noget afgørende: tillid. Og tillid er forudsætningen for handling.

Hvad du kan gøre nu

Tag din nuværende hjemmesidetekst og læs den igennem med dette spørgsmål: Hvem handler hvert afsnit om – mig eller kunden?

Opgaven er enkel: Omskriv de afsnit, der handler om dig. Giv dem en ny vinkel: Hvad oplever kunden, inden de har brug for det, du tilbyder?

Det er ikke en kosmetisk ændring. Det er en fundamental forbedring.

Vær forberedt på stærke følelser

Hvis du ender med at føle dig forvirret eller fanget på det forkerte ben, så skal du vide, at det er helt normalt.

Jeg bliver ofte selv fanget på det forkerte udgangspunkt, og det til trods for at jeg er den, der for 15 år siden startede Dialogdesigneren ud fra et stærkt ønske om at promovere samtalen i stedet for alle enetalerne derude.

Af samme grund er jeg en forstående og løsningsorienteret samtalepartner den dag du vælger at tage kontakt.

Du er velkommen til at sende mig en tekst eller et link, som du godt kan se handler om dig – og ikke om målgruppen. Jeg vil helt gratis hjælpe dig på vej i en bedre retning.

Artiklen her er den første i en serie. Gå videre, når du føler dig parat.

Det er ikke snik-snak. Det er kontant viden. Til dig der vil bevare føringen

Er hjemmesiden død? Det spørgsmål diskuterer vi stadig, imens hjemmesider i hobetal falder døde om, kørt over af udviklingen. Eller forsømt af en ejer, der sov i timen. Hjemmesiden er stadig en fundamental kilde til alt, hvad søgemaskinerne og de lærende systemer som Chat-GPT og Grok kan blive promptet om. MEN hjemmesiden bliver kun citeret og delt, hvis den er en klar, skarp og bredt anerkendt leverandør af brugbar viden. Hvordan kommer vi derhen?

Du får essensen af det i nyhedsbrevet Fundet! Skriv dig op her

Du får ikke nogen fin lille gave for at skrive dig på listen. I stedet får du "fund" i hvert eneste nyhedsbrev. 

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}
>