Hjemmeside-ejerens sæsonrengøring Foto Jonathan Borba
Læsetid: 2 minutter

Er du på vores SEO-abonnement? Hvis ikke, så kan du sagtens selv gøre en indsats for at hjemmesiden bliver set og brugt af flere.  Her får du opskriften på gør-det-selv-optimering:

Følgende tre rutiner er et minimumsprogram, og hver eneste af hjemmesidens sider og artikler bør høvles igennem efter dette program.

Har sidetitlen et klart subjekt og objekt?

Alle titler på sider/indlæg skal fortælle hvilket problem denne side løser og hvem den løser det for. En del af sætningen skal være en søgeterm.

Du har op til 60 anslag at gøre godt med. 

Eksempel: Sidetitlen er soloiværksætterens mest sete budskab 

Gør første tekstafsnit det endnu mere klart?

I første tekstafsnit præciserer du hvad titlen har fortalt ved kort at beskrive værdien og perspektivet i at få det omtalte problem ud af verden. Du kan give udsagnet vægt med dit kendskab til målgruppen og dens udfordringer.

Her har du 160 anslag at gøre godt med.

Eksempel: 

Den skarpe sidetitel bliver ikke kun læst af hjemmesidens gæster. Den bliver også vist i Google og andre søgemaskiner. Når den er knivskarp, henter den også nye gæster ind på hjemmesiden

Bearbejd nu hele teksten – struktur, klarhed, handling

Her går du mere i dybden med at besvare de spørgsmål, som du er rimeligt sikker på at din målgruppe vil stille. Gerne kortfattet, meget gerne faktuelt og helt sikkert struktureret i korte, klare afsnit. Gør hvert afsnit til noget som de kan handle på.

Omfang: Fra 200 ord og opefter. Her er ikke noget loft. Men jo længere teksten er, desto mere behøver den struktur. 

Struktur er f. eks. korte klare afsnit med eet emne eller een vinkel i hvert.

Gør hver eneste side til en god kildetekst

Overordnet skal alt hvad du udgiver på nettet være noget, som du har en særlig viden om – mere viden end de fleste.

Dit videnniveau skal ikke alene fremgå af artiklen, men også være bekræftet i dit CV, dine tidligere udgivelser, dine links og din “forfatterprofil”. Udtrykket forfatterprofil betyder her blot, at vi allesammen er forfattere for Google.

Den vigtigste bekræftelse set med søgerobotters øjne er, at siden/indlægget faktisk tiltrækker trafik og skaber handling/omsætning. Du kan forbedre dine chancer ved at ramme rent i sidetitel og første tekstafsnit.

Du kan overveje at gå et niveau op i dit abonnement hos os og få SEO-rutinen med ind under de øvrige vedligeholdelsesrutiner. Inkluderet i den højere pris er et grundlæggende SEO-eftersyn og en årlig udviklingssamtale baseret på konkrete trafikmålinger. Hvad fungerer? Hvad fungerer ikke?

Denne optimering er ikke til forhandling 

Din egen eller din virksomheds repræsentation på nettet kan altid gøres mere målrettet og relevant . Din egen indsats et must!

Gør det gerne til en fast rutine med en uges eller en måneds mellemrum. Jo flere gange, du optimerer, desto hurtigere er du i mål.

Hvis det virkelig betyder noget for dig eller din forretning at være synlig, så læs også den næste artikel i denne to minutters serie:

Det er ikke snik-snak. Det er kontant viden. Til dig der vil bevare føringen

Er hjemmesiden død? Det spørgsmål diskuterer vi stadig, imens hjemmesider i hobetal falder døde om, kørt over af udviklingen. Eller forsømt af en ejer, der sov i timen. Hjemmesiden er stadig en fundamental kilde til alt, hvad søgemaskinerne og de lærende systemer som Chat-GPT og Grok kan blive promptet om. MEN hjemmesiden bliver kun citeret og delt, hvis den er en klar, skarp og bredt anerkendt leverandør af brugbar viden. Hvordan kommer vi derhen?

Du får essensen af det i nyhedsbrevet Fundet! Skriv dig op her

Du får ikke nogen fin lille gave for at skrive dig på listen. I stedet får du "fund" i hvert eneste nyhedsbrev. 

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}
>