Konkurrencefordele er det du skal bruge tiden på

Få artiklen læst højt

– Set i lidt større perspektiv er firmanavnet kun en lille del af projektet med at sende en ny virksomhed eller et nyt produkt ud på markedet.  

Det er ikke navnet der kommer til at afgøre om projektet bliver en succes. 

Derfor skal du heller ikke bruge for lang tid på at spekulere over mulige navne. Se at komme til målstregen, og træf en rask beslutning. 

Og nu da jeg har nævnt ordet, så lad os lige se på, hvad der helt konkret er med til at skabe en succes:

Succeskriterier

Virksomheden og produktet eller servicen skal dække et konkret behov hos en konkret gruppe mennesker. 

Hvis du kan definere behovet meget præcist, så kan du også definere kunden meget præcist. 

Og her er vi ved en helt afgørende forudsætning for at få succes:

Du skal også være stærk på konkurrencefordele. Det skal du især, hvis der er andre som arbejder på at dække din kommende kundes behov. Ellers er der altid dem som vil kaste kaste sig ihærdigt ind i konkurrencen, når de ser, hvor godt det går for dig.

Konkurrencefordele er ...

Det er vigtigt at være helt skarp på hvad konkurrencefordele er. Helt ned i detaljen:

  • Hvordan lærer du din ønskekunde at kende og hvordan gør du dette bedre end nogen andre?
  • Hvordan lægger du fra start afstand til eventuelle konkurrenter på økonomi? Det vil sige fremstillingspris og -tid, distribution, tilgængelighed, minimeret spild af tid og ressourcer!
  • Hvordan sammensætter du en pris og en betalingsmåde som på en gang er realistisk for kunden og bæredygtig for din virksomhed? Man siger gerne at prisen skal finansiere kostpris plus din løn inklusiv feriepenge og pensionsbidrag plus et overskud, lille eller stort, til din virksomhed!
  • Hvordan opbygger du et netværk af nøglepersoner, som vedblivende hjælper dig med at fastholde og udvikle føringen på viden, udvikling, samarbejder, shortcuts, nytteværdi og bæredygtighed?

Hvis du har medarbejdere ...

  • Hvordan finder du medarbejdere som forstår din ide, er begejstrede for den og har brug for at opnå den løn, den identitet og den status der kan være i at arbejde for dig?
  • Hvordan bliver du førende i godt arbejdsmiljø og - en ofte underkendt faktor - god stemning?

Der er også flere kriterier, men nu har du forhåbentlig en ide om hvorfor du ikke skal bruge for lang tid på at spekulere over virksomhedens eller produktets navn. 

Din personlige konkurrencefordel

Det helt afgørende kriterie for succes er ikke hvad du kalder din virksomhed, men hvor tidligt du får den ud af sengen hver morgen!

Dit personlige succeskriterie skal være, at dit vækkeur virker. At du springer ud af sengen hver eneste morgen. Et par timer før de andre. 


Hvis artiklen har givet dig noget at tænke over, så må du hjertens gerne dele dine tanker. Enten i en kommentar her på siden eller mere personligt med et kald til mig

Prøv vores webdesign for iværksættere og selvstændige – der får du det hele med

Vær med i samtalen!

Et 50 år langt arbejdsliv i foreninger, organisationer og virksomheder har lært mig, at kommunikation og frem for alt samtale er det smøremiddel, der sørger for, at arbejdet bliver gjort og målene nået. Kommunikation er ikke noget, vi bare kan fra fødselen af.
Vi kan derimod lære det, og vi kan i høj grad blive bedre til det.
Du får essensen af det i nyhedsbrevet Fundet! Skriv dig op her

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}
>