Oplevelsesøkonomien er i høj grad et spil om vindere og tabere.
Vi lever i et oplevelsessamfund, hvor oplevelser – kultur, debat og sport – er blevet en forbrugsvare og et statussymbol på linje med tøj, møbler, postnummer og bilmærke. Oplevelser giver os en hurtig tilfredsstillelse og et rush af endorfiner.
Oplevelser, som vi førhen ikke undede os selv, er nu en mere eller mindre vedtagen budgetpost i mange familier – måske særligt hos den enlige, der i oplevelsesmiljøet, ud over oplevelsen, kan få en kortvarig følelse af kontakt og fællesskab.
Samtidig med, at flere danskere bruger flere penge på oplevelser, er konkurrencen sjovt nok også strammet til. Der er kommet utroligt mange nye oplevelser på plakaten.
Entré i skoven og lokalhistorien
Hvor man før betalte entre for at komme i teatret eller til koncert eller på museum, så betaler man i dag gladeligt for at komme på rundvisning i naturen eller i ens eget lokalområde, i lokalhistorien og dens identitetsskabende fortællinger.
Man betaler for at komme på workshop i syning og patchwork og billedkunst – oplevelser, som førhen blev udbudt i aftenskolerne, der nu er under pres af både stigende konkurrence og faldende kommunetilskud.
Kommunen sælger også billetter
Kommunerne i Danmark er blevet en af konkurrenterne i oplevelsesøkonomien. Det betyder konkurrenceforvridning overfor de aftenskoler, som stat og kommune sideløbende holder oven vande med skatteyderbetalte tilskud. Næsten samtlige 98 kommuner har i dag – efter copy-paste-princippet – en årlig litteraturfestival.
Disse festivaler markedsføres af kommunerne som ikke-kommercielle. Dels er det jo et lovkrav, at kommuner ikke må udføre kommercielle og konkurrenceforvridende aktiviteter, og dels optræder de fleste af forfatterne da også uden honorar – i et mere eller mindre vel begrundet håb om, at deres optræden kan sælge lidt flere bøger.
Man fornemmer klart, at forlagene står i baggrunden og presser både forfattere og kommuner. Det er også forlagene, der skraber den største fortjeneste hjem pr. solgt bog.
Når forfatteren står i vejen for sin bog
De seneste år er besøgstallene til disse litteraturfestivaler dalet, for så spændende er det altså heller ikke at opleve forfattere, der taler indforstået og introvert om deres egne værker og skriveblokeringer og hvad de ellers kan finde på at spille ind i talkshowet.
Måske er det derfor, at der imellem de stadig ret mange bogpræsentationer presser sig naturvandringer ind og workshops om håndarbejde og husflid og korsang.
Jo, oplevelsesøkonomien sælger billetter som aldrig før.
Fortællere i oplevelsesøkonomien
Der er også plads til fortællere i oplevelsesøkonomien, men du skal virkelig være godt polstret på albuerne, når du prøver at møve dig ind, og du skal virkelig stå hårdt på prisen.
Du risikerer ganske vist at komme om bag i køen bag de mange gratis forfattere, men hvis valget står imellem afvisning og underbetaling, så vil jeg måske hellere være den der siger nej tak.
Uanset om du er med som forfatter eller som workshopleder eller som turleder, så forventes det nærmest pr. rygrad, at du naturligvis forinden har udgivet en bog. Det er som udgangspunkt ikke nok at kunne fortælle og formidle. Det kan alle jo, tænker oplevelsesøkonomerne.
Her blev fortællerne taget af plakaten
I Odense har Word-festivalen taget fortællerne af plakaten. De sælger ikke nok billetter, lyder argumentet.
I Frederikssund er jeg selv i al beskedenhed blevet kørt ud på et sidespor efter at det forrige år lykkedes for mig at mase mig frem som fortæller i den kommunalt tilrettelagte litteratur- og kunstfestival Ord over fjord.
"Fortælling er hverken litteratur eller kunst," siger smagsdommerne. Eller også har vi fortællere bare ikke et forlag, der tvinger både kendte og ukendte fortællere til at optræde med skrivestuehistorier og autografskrivning.
Et mere sikkert valg kunne være at organisere sit eget publikum og sit eget billetsalg og håbe på, at den oplevelse, man udbyder i form af levende og engagerende fortælling kan tiltrække et lille, men trofast – og betalende – publikum.
Billetsælgernes dyre biler
Et andet træk ved oplevelsesøkonomien er de mange nye billetplatforme, som er kommet til: Teaterbilletter.dk, Billetter.dk, Billetnet, Billetto, Billetlugen, Tickets, Ticketmaster, Tikko og Place2Go. Disse mellemhandlere gør det efter sigende nemt at finde publikum og sælge billetter, men de ved også, hvad de skal have for hjælpen. Ofte 4,5 procent plus en fast bid af billetprisen på mellem 6-12 kroner.
Måske har tv i en årrække været for overfladisk og letkøbt. Og måske er det denne letkøbthed, der har sendt danskerne på oplevelsesjagt i hjemkommunen.
Måske handler det bare om, at vi i klimaets navn bruger lidt mindre på luksusvarer og i stedet bruger mere på oplevelser.
Og dog ...
Når man ser hvilke bilmærker, der holder på P-pladserne i både storby og landsby, så gennemhuller det lidt den sidste antagelse, for her er masser af Tesla, Porsche, Mercedes, Audi, BMW og Chrevrolet.
Men det kan jo også tænkes, at det er billetsælgerne som kører rundt i de dyre biler …
