Hjemmeside-ejerens sæsonrengøring Foto Jonathan Borba
Læsetid: 3 minutter

Er du på vores SEO-abonnement? Hvis ikke, så kan du sagtens selv gøre en indsats for at hjemmesiden bliver set og brugt af flere.  Her får du opskriften på gør-det-selv-optimering:

Følgende seks rutiner er et minimumsprogram, og hver eneste af hjemmesidens sider og artikler bør høvles igennem efter dette program.

1 Har sidetitlen et klart subjekt og objekt?

Alle titler på sider/indlæg skal fortælle hvilket problem denne side løser og hvem den løser det for. En del af sætningen skal være en søgeterm.

Du har op til 60 anslag at gøre godt med. 

2 Gør første tekstafsnit det endnu mere klart?

I første tekstafsnit præciserer du hvad titlen har fortalt ved kort at beskrive værdien og perspektivet i at få det omtalte problem ud af verden. Du kan give udsagnet vægt med dit kendskab til målgruppen og dens udfordringer.

Her har du 160 anslag at gøre godt med.

3 Bearbejd nu hele teksten – struktur, klarhed, handling

Her går du mere i dybden med at besvare de spørgsmål, som du er rimeligt sikker på at din målgruppe vil stille. Gerne kortfattet, meget gerne faktuelt og helt sikkert struktureret i korte, klare afsnit. Gør hvert afsnit til noget som de kan handle på.

Omfang: Fra 200 ord og opefter. Ikke noget loft. Men jo længere teksten er, desto mere kalder den på struktur.

4 Sidste tekstafsnit kaldes call to action

Her opfordrer du læseren til at gøre noget ved det. Du har allerede præsenteret din løsning eller dit tilbud. Nu er tiden kommet til at give læseren en handlemulighed – køb, kontakt, søg svar på spørgsmål.

5 Link til om-side eller forfatterprofil

På alle sider/indlæg skal der nederst være et link til forfatterprofil/om-side. Du er en autoritet på dit felt, og det skal du ikke lægge skjul på!

6 Billedtekster – alle fire skal ramme rent

På nettet opererer vi med hele fire billedtekster. Alle fire er “must do”. De må gerne være ens, det gør ikke noget.

Alt-tekst er den vigtigste, den kommer ud i søgemaskinerne sammen med billedet.

Billedets titel må gerne indeholde søgetermen, men skal også være rimelig kort. Den er mest til eget brug, men i nogle browsere vises den også sammen med billedet.

Billedteksten må gerne være mere fyldig, men også meget konkret: Hvem og hvad ser vi ser, hvor, hvornår og hvorfor?

Beskrivelsen er tiltænkt svagtseende og blinde, der får læst din hjemmeside op af højtlæsningsrobotter. Du skal selvfølgelig overveje, om det er nødvendigt at gentage noget der allerede står i teksten.  

Alternativt kan du gøre det til en god vane altid at give en ekstra bonus til den synshandicappede i Beskrivelsen.

Overordnet – gør hver eneste side til en autoritativ kilde

Overordnet skal alt hvad du udgiver på nettet være noget, som du har en særlig viden om – mere viden end de fleste.

Dit videnniveau skal ikke alene fremgå af artiklen, men også være bekræftet i dit CV, dine tidligere udgivelser, dine links og din “forfatterprofil”. Udtrykket forfatterprofil betyder her blot, at vi allesammen er forfattere for Google.

Den vigtigste bekræftelse set med søgerobotters øjne er, at siden/indlægget faktisk tiltrækker trafik og skaber handling/omsætning. Det sikrer du ved at ramme rent i sidetitel og første tekstafsnit.

Du kan overveje at gå et niveau op i dit abonnement hos os og få SEO-rutinen med ind under de øvrige vedligeholdelsesrutiner. Inkluderet i den højere pris er et grundlæggende SEO-eftersyn og en årlig udviklingssamtale baseret på konkrete trafikmålinger. Hvad fungerer? Hvad fungerer ikke?

Din gør-det-selv-optimering er ikke til forhandling 

Din egen eller din virksomheds repræsentation på nettet kan altid gøres mere målrettet og relevant . Din egen indsats et must!

Gør det gerne til en fast rutine med en uges eller max. en måneds mellemrum. Jo flere gange, du optimerer, desto hurtigere er du i mål.

Hvis det virkelig betyder noget for dig eller din forretning at være synlig, så tag kontakt i dag.

Det er ikke snik-snak. Det er kontant viden. Til dig der vil bevare føringen

Er hjemmesiden død? Det spørgsmål diskuterer vi stadig, imens hjemmesider i hobetal falder døde om, kørt over af udviklingen. Eller forsømt af en ejer, der sov i timen. Hjemmesiden er stadig en fundamental kilde til alt, hvad søgemaskinerne og de lærende systemer som Chat-GPT og Grok kan blive promptet om. MEN hjemmesiden bliver kun citeret og delt, hvis den er en klar, skarp og bredt anerkendt leverandør af brugbar viden. Hvordan kommer vi derhen?

Du får essensen af det i nyhedsbrevet Fundet! Skriv dig op her

Du får ikke nogen fin lille gave for at skrive dig på listen. I stedet får du "fund" i hvert eneste nyhedsbrev. 

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}
>