world wide web photo by Chase Mcbride

World Wide Web – Foto Chase Mcbride 
Hvis du kigger godt efter, kan du se hvilke tråde som er bærende, og du kan se tråde, som er tørre. Dem har edderkoppen spændt ud, så den hurtigt kan komme hen til sit bytte uden at hænge fast i klistertrådene ...

Kender du den her undren? Vi lever i internetalderen, men det er kun blevet sværere at kommunikere!
I denne artikel udpeger jeg syv nøglepunkter, som du skal have fat i på en gang. Så kan du nemlig få hele nettet til at bevæge sig sådan som DU synes det skal

Det er ikke tilfældigt, at internettet er blevet kaldt World Wide Web. Pionererne har, måske uden at gøre sig det helt klart, opkaldt nettet efter en af verdens stærkeste og længst levende arter, edderkoppen og dens spind.

Arten har 400 millioner år på bagen. Den er således noget ældre end en anden kendt superart, dinosaurus med dens "kun" 250 millioner år. Eller menneskeheden med blot 200.000 år.

Nok om edderkopper. Nu skal det handle om kommunikation i internetalderen. Om hvad der fungerer, og hvad der ikke fungerer. Om hvordan vi kan udnytte alle de værktøjer og al den viden vi har til rådighed i netværksteori.

Giv og tag

Vi er allesammen individer i en større social organisme, et netværk. Mange af netværkets kendetegn minder påfaldende om det enkelte individs kendetegn: Det består af en masse enkelte dele – celler, som bevæger sig sammen, kommunikerer indbyrdes og har gang i en flittig udveksling af næringsstoffer og affaldsstoffer. I mange tilfælde er det, som er affaldsstof for den ene, næringsstof for den anden. Og omvendt.

Hvert eneste individ er afhængigt af sit netværk og af andre individer. Men så er netværket selvfølgelig heller ikke stærkere end sit svageste led. Dér har vi måske forklaringen på, at arter bliver udryddet, imperier synker i grus og konkurrenter går konkurs.

Men – kom nu til sagen, mand!

OK, til sagen

De mest aktive individer eller delnetværk i internettet er virksomheder og korporationer og organisationer med kunder eller medlemmer, som de udveksler informationer, varer, ydelser og betalinger med.

Lad os et øjeblik lege, at din virksomhed (eller organisation, eller bevægelse, eller hobby) er sådan et individ.

Så kan vi stryge direkte til guldet – 7 tips du kan handle på.

1 Hjemmesiden

Den er – ideelt set – søgeoptimeret, så enhver, der søger på navn, produkt eller speciale, ledes til denne hjemmeside. Og føler sig hjemme dér. Den er desuden deleoptimeret, så hver eneste artikel nemt kan deles ud i sociale medier og alle andre digitale medier – et større eller mindre antal email-indbakker inkluderet. I AI-alderen er den desuden LLM-optimeret. Ordforklaring

2 Sociale medier og grupperinger

Nu er vi allerede godt dækket ind i sociale medier, men nok en øvelse: Find alle grupper, der handler om dit speciale (der er mange flere end du tror!). Bliv medlem af de bedste og mest relevante. Kig ind med jævne mellemrum, giv dit besyv med og vær gavmild med ideer og hjælpsomhed.

3 Traditionelle medier

Heldigvis har de sociale medier endnu ikke fået skovlen under alle de traditionelle medier, og slet ikke fagbladene. Udtænk en god plan for, hvordan du kan blive nævnt i relevante fagblade og beslægtede magasiner. Både som artikel (-serie) og som annoncering.

Sidst jeg nævnte traditionelle medier på en workshop, blev jeg mødt med denne indvending:

"Jeg ser aldrig nogen i tog, bus eller metro med en avis eller et magasin. De sidder allesammen og glor ned i deres mobil."

Svaret er, at de samme medier også udkommer på de digitale platforme.

4 Brevet!

Brevskrivningens kunst er heller ikke gået (helt) i glemmebogen. Skriv et personligt brev (email) til ledere og influencere på dit felt. Husk udvalgte forskere og forfattere. Husk at give dem noget som de bliver glade for.

BONUSTIP: Det brev kan fint kobles med en inspirationstale optaget på video og bragt på din egen hjemmeside – med link til videoen i brevet. Eller en god case til forskeren. Eller hvad du nu har.

5 Plakaten

Sammen med det personlige brev kan du sende en plakat eller et postkort med et fængende foto og flammeskrift til at printe ud og hænge op i kantinen eller hvor din udvalgte ambassadør end møder kolleger.

Du kan gøre det endnu stærkere: Få selv trykt et antal plakater og gå ud og hæng dem op dér, hvor de skal ses.

6 Personlig kontakt

Øjenkontakt og håndtryk går aldrig af mode. Arranger seminarer og workshops for interesserede og ambitiøse mennesker indenfor dit felt. Gør det evt. i samarbejde med organisationer eller medier eller forlag. 

7 En bog

Fagbogen taler til noget særligt i os. Den giver os på en måde en fortrolig og inspirerende samtale med forfatteren og de forskere, som citeres i bogen. Skriv den fagbog og få den bredt ud til de mange nye kontakter som punkterne 1-6 har bragt for en dag.

Det vigtigste

Det vigtigste er, at vi kan "se" og "forstå" strukturen i det levende netværk. 

Hvor er de bærende kommunikationspunkter. Hvordan rammer vi dem? Hvordan kan vi udnytte, at de spiller sammen? 

At vi handler på det vi ser og forstår.

At vi faktisk spiller vores bold ind på banen.

Det uundgåelige

Vil du have en i dit netværk, som kan se dit potentiale og din spilstrategi, så send mig dine kontaktoplysninger.

Ordforklaring

LLM-optimeret. Med nogle få linjer tekst i hjemmesidens rod kan du fortælle lærende sprogmodeller (LLM) hvad de kan finde på din hjemmeside og hvad de må bruge i deres besvarelser til folk, der har spurgt. 

world wide web photo by Blooddrainer

World Wide Web – Foto Blooddrainer

Vær med i samtalen!

Et 50 år langt arbejdsliv i foreninger, organisationer og virksomheder har lært mig, at kommunikation og frem for alt samtale er det smøremiddel, der sørger for, at arbejdet bliver gjort og målene nået. Kommunikation er ikke noget, vi bare kan fra fødselen af.
Vi kan derimod lære det, og vi kan i høj grad blive bedre til det.
Du får essensen af det i nyhedsbrevet Fundet! Skriv dig op her

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}
>