hjemmeside pris – vælg ikke billigst, det kan blive dyrt

Hvis du googler hjemmeside pris, får du branchens svar på præcis det spørgsmål. Dine måske kommende leverandører lokker med lave priser, billig hjemmeside, gratis hjemmeside, responsivt design og en masse andre glitter-begreber.

Du får måske et tilbud om en pakkeløsning eller en “komplet pakke”. Det kan i de aller fleste tilfælde oversættes til: Alt, hvad tilbudsgiveren har af viden og erfaring, hvilket ikke altid er den viden og de erfaringer, som du har brug for.

Hvis du søger en lokal udbyder, får du måske oplyst at “vi leverer også til din by”. Støder du på den formulering, kan du være 100 procent sikker på, at udbyderen bor et helt andet sted og bare har søgeoptimeret sit tilbud på dit bynavn. Uden at bekymre sig ret meget om kendskabet til din by og dit marked.

Men hør her: Glem det hele!

Det her skal du spørge om i stedet for hjemmeside pris

Når du skal ud at købe en ny hjemmeside, skal du finde et sted med absolut ro, og så skal du gøre det samme som du gør, når du forbereder dig på at købe en ny bil, et nyt hifi-anlæg eller en ny MTB: Du skal krav-specificere.

Det vigtige er nemlig ikke, hvor billigt leverandørerne kan give dig en hamrende billig pris eller en gør-det-selv-hjemmeside. Slet ikke, hvis du er en travl forretningsmand, der ikke har nogen som helst intention om at spilde kostbare timer med at sidde og lege nørd.

1000 kroners spørgsmålet ved en ny hjemmeside handler ikke om pris

Det vigtige er, at du ved, hvad den ny hjemmeside skal gøre for DIG.

  • Hvilke resultater skal den hjælpe dig med at trække i hus?
  • Hvor mange nye kunder/medlemmer/salg skal den generere?
  • Hvad skal gøre den relevant?
  • Hvad skal gøre den svær at modstå?

Når du ved disse ting, kender du hjemmesidens værdi. Og så kan du forhandle dig til en pris, der matcher dine behov – frem for sælgerens.

Spørg om hvad buzz-ordene betyder. Hvad får du for timeprisen? Hvad får du på et klippekort?

Er du også typen, der vil have svar på, hvad buzz-ordene betyder? Er du den, der absolut vil vide, hvad du får for timeprisen på en faktura eller et klippekort?

Så skulle du tage at læse om dialogdesignerens ny hjemmeside pris model. Find en god stol at sidde i og læg et blødt tæppe på gulvet. For du kommer måske til at tabe både hat, stok og briller!

Vær med i samtalen!

Et 50 år langt arbejdsliv i foreninger, organisationer og virksomheder har lært mig, at kommunikation og frem for alt samtale er det smøremiddel, der sørger for, at arbejdet bliver gjort og målene nået. Kommunikation er ikke noget, vi bare kan fra fødselen af.
Vi kan derimod lære det, og vi kan i høj grad blive bedre til det.
Du får essensen af det i nyhedsbrevet Fundet! Skriv dig op her

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}
>