Hvad kan vi vente os af 2026?

Efter et år med Donald Trump i Det Hvide Hus og krig i Centraleuropa er der måske ikke noget at sige til, hvis mange af os ser lidt pessimistisk på 2026.

Men politik og økonomi er ikke hele verdensbilledet. Lad os se, hvad vi ellers har at gøre godt med ...

Lad os med det samme udelukke det helt uforudsigelige – det som vi engang kaldte "uden for pædagogisk rækkevidde", og så i stedet kigge på, hvad vi selv har med til bordet. 

Forbrugervalg og bæredygtighed 

Medierne er fyldte med spekulationer om en kommende verdenskrise, en økonomisk depression i stil med verdenskrisen i 1930erne, men selvfølgelig helgarderer de også med nyheder om helt fantastiske investeringseventyr i AI og computerchips. 

I begge afdelinger glemmer de, at vi allerede lever i en krisevirkelighed, og at krisen ikke kun er økonomisk. Den er også teknologisk, en vækstkrise, en kulturkrise, en etisk krise og en bæredygtighedskrise. Den rammer ikke kun banker og investorer og pensionskasser – den rammer dybt ned i alle familiers måde at tjene penge på og indrette sig på.

Det er en af den slags kriser, som de sædvanlige krisegeneraler, økonomerne og politikerne, ikke ved, hvad de skal stille op med. Løsningen skal komme nedefra. Altså fra dig og mig.

Med andre ord: Fra os, som politikere og økonomer og generaler ikke gider høre på.

Dem om det. Vi andre skal videre med vores liv og vores hverdag. Og for os haster det langt mere med at finde løsninger – praktiske, ladsiggørlige løsninger – på problemer som arbejdstid, hamsterhjul, stress, udbrændthed og et stadigt snævrere økonomisk frirum.

Jeg kender ikke løsningen, men jeg ved, at hver enkelt dansker skal i gang med at definere nye spilleregler for sig selv og sin nærmeste familie. Helt  personlige svar på tidens udfordringer – økonomi, bæredygtighed, arbejdstid, arbejdsmiljø, transporttid og transportens klimatryk.

Mere eller mindre tid til ægteskab, børn, gamle og naboer? Svagere eller stærkere lokale relationer og netværk?

Dét bliver nogle af vores største personlige udfordringer i 2026 og fremad. 

Multinational eller superlokal 

I den måde vi har indrettet vores samfund på er der to slags inflation. Der er dels den inflation, som hænger sammen med at staten kan printe flere pengesedler og gør det uden ophør. Det udhuler vores købekraft. Med 2-3 procent om året. 20-30 procent på et tiår. 

Den anden form for inflation er værre. Den handler om at en stadigt større del af vores forbrug sender pengestrømmen i retning af kapitalcentre langt borte fra det sted, hvor pengene til forbruget er tjent. Det udsulter den lokale økonomi og gør banker og kapitalvirksomheder og milliardærer endnu mere almægtige. 

Et eksempel. Den største del af familiens dagligvareforbrug lægges i et eller flere af de nærliggende supermarkeder. Nu tænker du nok, at du med dine indkøbsvaner støtter enten den skandinaviske forbrugerejede COOP eller Dansk Supermarked.

Nej. Fra både Coop og Dansk Supermarked sendes fortjenesten videre til udenlandske kapitalselskaber.

Nå, men det er i hvert fald bæredygtigt, siger du så. For du bor i cykelafstand fra supermarkedet, og du køber hovedsagelig økologiske fødevarer.

Dejligt, men statistikken viser altså, at du temmelig ofte lige snupper bilen i stedet for cyklen. Selvom der er cykelafstand.

Og stort set alt, hvad du køber i supermarkedet, går udenom lokale producenter og lokal økonomi. Omsætning og overskud gavner ophobningen af kapital i fjerne kapitalcentre, men skader det økonomiske – og det bæredygtige – produktionsklima i dit eget nærområde.

Bare for god ordens skyld: Det, som du af komfortgrunde køber hos til-døren leverandører som Nemlig.com og Aarstiderne.com er også med til at udhule den lokale økonomi.

Vores valg

Vores personlige valg af livsstil og forbrugsmønster er enten med til at forgylde internationale banker og  egomaniske milliardærtyper, som don't give a shit for the climate

ELLER vi skal i gang NU med at omlægge vores vaner til noget, som styrker vores nærmiljø i stedet for at styrke centraliseringen og supermilliardærerne.

Det hele hænger sammen.

Prepper eller pionér

Supermarkeder og netbutikker heppede på prepperne i år. Hvor det at preppe i 2021-22 var noget helt gak-gak, kun for sølvpapirshatte, så blev prepper-typen i 2025 en helteskikkelse, ikke mindst i ejerkredsene bag supermarkeder og netbutikker.

Prepperen forsikrede ikke blot sin egen og familiens forsyningssikkerhed, men bidrog også til at gøre forbrugsfesten i 2025 endnu festligere. Især for kapitalejerne.

Hvis jeg på et tidspunkt i 2026 hopper med på prepper-bølgen, så vil jeg pålægge mig selv kun at preppe fra lokale leverandører. 

Jeg tror nemlig i alvor, at hver enkelt af os kan bidrage til en roligere og fredeligere verden, hvis vi lægger en større del af vores indkøb og opsparing i helt lokale foretagender. Superlokale foretagender. Lokale fødevareproducenter og gårdbutikker. Lokalt produceret tøj og møbler. Brugte biler til salg i lokalområdet. Og så fremdeles.

I det valg ser jeg muligheder for kortere arbejdstid, sundere økonomi og langt mindre transporttryk på vejene og verden.

Relationsbygger

I en tid, hvor verden falder sammen om ørerne på os, må vi rykke sammen lokalt. Vi må skabe flere og stærkere lokale relationer. Det er den ældgamle opskrift på, hvordan vi  overlever krig og krise, og i lidt større perspektiv, hvordan vi skaber fredstid.

Det nye og fredelige opstår, når mennesker mødes og samskaber og samvirker. Om produktion og forbrug og bæredygtige valg. Om fortid og fremtid og kultur og livskvalitet.

Lad 2026 blive året, hvor vi taler mere sammen og gør mere sammen. I familien. I vennekredsen. I iværksættermiljøet. Og frem for alt – lokalt.

Personligt ansvar og fælles løsninger nedefra. Det er surdejen til et bedre 2026.

Enig eller uenig? Sig til eller fra i kommentarsporet.