webmaster gør det selv kursist designer macbook
Læsetid: 3 minutter

Hvor mange timer bruger du om måneden som gør-det-selv webmaster? 

Du startede dit eget eller din forenings hjemmesideprojekt, fordi det var en god udfordring at gøre det selv. Det var sjovt og udviklende at være webmaster.

Det er også hævet over enhver tvivl, at du har lært meget undervejs. Rigtig meget.

Din forening eller dit projekt har sparet mange penge sammenlignet med udgiften til at købe professionel hjælp.

Du må dog også sande, at det, at være webmaster, i høj grad handler om administration. Og fejlretning. Om ting der går skævt. Og søgen efter plugins og brugervejledninger og youtube-videoer. 

Problemet løst – og glemt

Du må også erkende, at der tit går lidt for lang tid imellem de enkelte problemløsninger. Lige nøjagtig så længe, at du nu har glemt, hvordan det var du løste det problem sidst.

Du bruger kort sagt som webmaster mere tid  i maskinrummet end du bruger på at mødes med brugerne. Mere tid end du bruger på at udvikle hjemmesidens indhold og design. 

Hvor mange arbejdstimer bruger du som webmaster?

Prøv at vurdere eller regne lidt på, hvor mange arbejdstimer du har lagt i webadministration det seneste år. Gang timetallet med din egen foretrukne timeløn. 

Så får du en fornemmelse af hvad det administrative arbejde har kostet dig i penge. Ikke fordi vi bilder os ind, at du ligefrem skal have løn for dit slid. Penge er bare den værdimåler, som vi alle er mest vant til at sammenligne æbler og pærer med.

Du får måske en fornemmelse af, hvor mange af de timer du kunne have brugt på at hjælpe din forening eller din sag med noget, som er vigtigere – indholdet, visionerne, ideerne.

Det kan du måske få tid til, hvis du sørger for at inddrage nogle flere frivillige i arbejdet som webmaster. Eller hvis du overvejer at få hjælp af en professionel webmaster.

Professionel hjælp? Nej, det er udelukket

Måske er du godt tilfreds med livet i maskinrummet, men igen: Hvad nu, hvis du kunne lægge den samme energi i at gøre indholdet meget bedre og mere overbevisende? Måske endda med en sparringpartner i baglandet?

Der er jo det med professionel hjælp, at

  • hjælperen beskæftiger sig med hjemmesider 24-7 og kender alle smutvejene
  • hjælperen kan tit se længere end til den næste sten på vejen
  • hjælperen har i nogle tilfælde supplerende kompetencer – f. eks. søgemaskineoptimering, hjemmesidens sprogtone, brugervenlighed o.m.a.
  • hjælperen kan være en god sparringpartner at have i baghånden, når du er i tvivl om nye tiltag eller nye markedsvilkår

Men dyrt, det er det jo. Eller er det mon også bare en myte?

Regn den ud

Hvor mange timer bruger du på hjemmesiden på en gennemsnitlig måned? Gang timetallet med din foretrukne timeløn.

Skriv beløbet her: 

Fratræk 240 kr.

Resultat: _____

Hvis resultatet er negativt, så er der tungtvejende grunde til at få professionel hjælp med dit projekt.

Hvis resultatet er positivt, så er det muligvis et udtryk for, at du ikke er inde over hjemmesiden så tit, som du egentlig skulle være det.

Et regnestykke mere: Gang de 240 kroner med 12 og vurdér, om ikke der kunne blive plads til den driftsudgift i jeres årsbudget.

Eller rund ned til 2.400 kroner. Vi giver jer de sidste to måneder på året uden beregning, hvis I tegner jer for en årsaftale.

Hvorfor er webmaster ikke med i budgettet?

De foreningsbudgetter, som jeg kender til, har en årlig balance mellem 15.000-25.000 kroner. Og ja, der er altid nok at bruge pengene på. Men hvorfor er det egentlig lige netop på hjemmesiden at der skal spares? 

Er hjemmesiden så sekundær? Spiller den slet ingen rolle for sammenhængskraften i foreningen? For videndelingen? For tilgangen af nye medlemmer?

Prøv at tage denne debat med din bestyrelse. Kommer der spørgsmål frem, som du ikke kan svare på, er du meget velkommen til at spørge her.

Læs også vores tilbud til foreninger om løbende drift af hjemmesiden

Det er ikke snik-snak. Det er kontant viden. Til dig der vil bevare føringen

Er hjemmesiden død? Det spørgsmål diskuterer vi stadig, imens hjemmesider i hobetal falder døde om, kørt over af udviklingen. Eller forsømt af en ejer, der sov i timen. Hjemmesiden er stadig en fundamental kilde til alt, hvad søgemaskinerne og de lærende systemer som Chat-GPT og Grok kan blive promptet om. MEN hjemmesiden bliver kun citeret og delt, hvis den er en klar, skarp og bredt anerkendt leverandør af brugbar viden. Hvordan kommer vi derhen?

Du får essensen af det i nyhedsbrevet Fundet! Skriv dig op her

Nej, du får ikke nogen fin lille gave for at skrive dig på listen. I stedet får du "fund" i hvert eneste nyhedsbrev. 

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}
>