Er det kun mig der får lyst til at løbe skrigende væk, når jeg ved et uheld kommer til at åbne Facebook? Jeg har længe villet slette den app. Men når det kommer til stykket, tør jeg ikke.
Hvad er det mon, der får mig tilbage til Facobook igen og igen? Det er clickbait og katastrofer og vrede unge mænd med ubegrundet høj selvtillid.
Det er dybt stressende, og det er præcis derfor at jeg har lovet mig selv at slette appen.
Den gode vane skal være etableret, før du kan slippe den dårlige
Så læste jeg noget meget forløsende den anden dag. I en god selvhjælpsbog (1) med hardcover og lækker 1950er typografi: Man skal have opbygget en ny og bedre vane, før man kan slippe den gamle.
Derfor indleder jeg i dag arbejdet på at opbygge en ny vane. Jeg vil fylde mine dage med personlige samtaler.
Netop i denne tid, hvor alting handler om maskiner, medier og robotter, dér begynder samtidig en udvikling, hvor personlig kontakt, håndtryk, øjenkontakt og dyb samtale vinder frem igen.
Min nye gode vane er meget gammel
Menneskeheden har haft og dyrket sproglige fællesskaber lige siden vi, cirka 200.000 år tilbage, begyndte at gå på jagt i grupper.
Sproget hjalp os med at udpege dyrespor, vindretning og taktik for hinanden. Når mændene kom hjem fra jagt, brugte de sproget til at beskrive deres jagtlykke og heltemod for kvinderne og børnene.
I nogle kulturer var det faktisk kvinderne, der gik på jagt og lagde taktik. Og det var kvinderne, der kom hjem med både byttedyr og helteberetninger.
Men altså, personlig kontakt har haft god tid til at modnes i, og den går vist ikke af mode sådan lige foreløbig. Ikke engang i en robottid.
Sådan vil jeg udføre min nye gode vane
Jeg vil fylde mine dage med personlige samtaler.
Jeg vil sætte tid af til at komme omkring og opsøge personlige kontakter.
Når jeg møder mennesker på min vej, vil jeg hilse venligt og åbent og måske veksle et par ord med dem.
Jeg vil inkludere alle i min hilsen og i samtaler. Alle trosretninger. Alle klædedragter. Alle hudfarver. Alle kulturer, Selv de vrede unge mænd vil jeg hilse venligt på og tale med.
Men først og fremmest vil jeg være der for dig!
Et særligt tilbud til dig
Er der en ting du har brug for at vende med sådan en som mig? Så kan vi mødes et sted på halvvejen, og vi kan tage os en god gåtur. Foretrækker du at sidde et sted over en dampende kop kaffe eller the, så er det også muligt.
Det er en god 200.000 år gammel tradition. Det er rasende hyggeligt og sandsynligvis sundt. Og det er ganske gratis.
Hvorfor er det gratis?
Hvis jeg tog penge for det personlige møde, ville det ikke være rigtig personligt, vel?
I hvert fald ville det være en sten på vejen. Hvis der var taxameter på, ville nogle få stadig takke ja til en gåtur, og tak for det!
Men for at få min nye gode vane ordentligt fra start, så har jeg brug for mange gåture og mange personlige samtaler. Derfor!
Hvad nu?
Ring og fortæl mig, hvorfor vi to skal gå en tur sammen. Så finder vi en dato og et klokkeslet. Tilbuddet gælder indtil videre.
(1) Selvhjælpsbogen hedder “Atomic habits” og er skrevet af James Clear
