Kan du gøre det uden stress? Ja, du kan. Men så skal præstationen starte et helt andet sted end du tror. Det begynder med afslapning.
Ja, du læste rigtigt. Du kan ikke tænke eller organisere dig ud af stress eller overspænding. Du skal et helt andet sted hen. Du skal ned i kroppen.
Når du har travlt, bliver du hurtigere udmattet, og når du er dér, bliver alting ekstra svært. Fejl og fælder begynder at melde sig. Hvad gør du så?
Det hele begynder med afslapning
Vi præsterer allerbedst, når vi allerede er rolige og fokuserede.
Så hvordan kommer vi i den tilstand?
Det gør vi ved at lære det.
Ro og fokus holder ikke til i hjernen, så led ikke efter dem dér. Gør du det, bliver du bare mere forvirret og mere stresset.
Ro og fokus “bor” to centimeter under navlen. I et punkt som Japans Samuraikrigere kaldte Hara og som vi i vesten kalder “mavefornemmelsen”.
Det punkt er dine sansers hovedbanegård, hvor alle impulser afgår og ankommer.
Det er præcis i det punkt du mærker en triumferende glæde i de situationer, hvor det hele kører som smurt og alting bare lykkes.
Det er også i det punkt, at du kan sætte ud på en ny rejse eller indlede en ny opgave i afklaret ro og glæde, næsten uden stress.
Alt, hvad du skal gøre, er at mærke dét sted og så slappe af i det.
Fokus og afslapning
Forbind fokus og afslapning. Så kan hænderne udføre mirakler på ingen tid. Og hjernen med.
Vores hjerne kan det utroligste, når den ikke bliver forstyrret af afbrydelser, forventningspres, ambitioner og ego-støj. Ego-støj er et samlebegreb for alle de konflikter vi som personer har kørende med ægtefælle, børn, naboer, medtrafikanter, nyhedsmedier – og os selv.
Som navnet antyder er ego-støj også en stimulans.
Støjen afstiver vores ego. Derfor gør vi klogt i at slukke for den støj.
For mange er det svært, grænsende til umuligt, at slukke for støjen. Men vi kan, hvis vi har prøvet det før.
Nøglen til det gode fokus uden stress, den finder du i maveregionen. Fokusér og slap af.
Bagefter kan du tage fat om det praktiske.
Det praktiske
Du skal dedikere din tid.
Du skal for eksempel afsætte én bestemt ugedag til hvert projekt.
Begynd dagen (efter morgenrutine og morgenmåltid) med at tage en afgørende bid af projektet.
Veludført arbejde er det, som reelt giver dig ro og overblik.
Er arbejdspresset stort, bør du friholde denne ugedag for andre aftaler.
Er presset mindre, kan du sagtens indflette andre aftaler og andre opgaver. De skal så bare kommer efter dagens hovedopgave.
Hvis du har flere projekter, end du har ugedage, så kan to eller tre mindre projekter måske deles om én ugedag?
Prioritér
Andre veje til bedre overblik handler om at prioritere hver eneste opgave og hver eneste aftale:
- hvilket projekt og hvilken ugedag tilhører denne opgave?
- er det en kan-opgave eller en skal-opgave? Kan-opgaver rykkes nedad i rækken og frem i tid.
- Er der en anden, som du kan få til at klare opgaven? Den anden er måske ligefrem bedre eller hurtigere til det.
- Kan du sige nej til opgaven? Husk at det er meget nemmere at sige nej, når man ikke som det første har sagt ja.
En vellykket dag er fuld af pauser
Få dagen til at veksle mellem arbejde og pauser.
Arbejde – på dit projekt, mission, erhverv, speciale eller lønjob.
Pauser – spisepause, gåpause, bevægelsespause, dansepause, syngepause, træningspause.
Væv dig et godt mønster af arbejde-pause-arbejde-pause.
Husk at have en ingenting-pause eller ligefrem en medition med stilhed, uden forventningspres.
Stilhed er meget svært, når du er stresset. Netop derfor er det nødvendigt.
Stilhed og afslapning lægger grunden til en god arbejdsindsats.
Hvis du vil læse mere om at præstere på en afslappet måde, så har sundhedsingeniør Misha Sakharoff nogle spændende og handlingsorienterede artikler om dette. De er på engelsk. Du finder dem her.
