At google var et mærkeligt verbum. Og nu er det verbum så også ved at glide ud af vort sprog igen. Efter at have været hverdagstalemåde i et kvart århundrede.
Vi googler nemlig ikke længere når vi skal vide noget. Vi prompter.
Selvfølgelig må der – igen – et engelsk låneord til, når vi skal beskrive hverdagsbrugen af en ny teknologisk landvinding. Vi prompter for at få det autoritative og maskingenererede svar på et spørgsmål, vi har.
Det svar får vi faktisk også, når vi googler.
Autoritativ kilde eller 'skud i tågen'
Tidligere fik vi svar i søgemaskinen Google i form af af tusinder, hundredetusinder eller millioner af svarmuligheder. Hvert svar var en ultrakort beskrivelse med link til en hjemmesideadresse med mere information. Ofte helt irrelevant information. Det som vi i landsbykulturen kaldte “et skud i tågen”.
I søgemaskinerne får vi stadig de mange “skud i tågen”, men på førstepladsen får vi et svar, som er mere autoritativt, mere præcist og mere dækkende end vi havde turdet håbe på.
Vi googler ikke længere. Vi prompter
Der er derfor ikke længere indlysende grunde til at kigge ned og søge videre blandt de mange håbefulde skud i tågen. Vi har fået vores svar, og hvis svaret ikke er helt dækkende, så kan vi spørge igen, mere præcist, og få et endnu mere dækkende svar.
Vi prompter når vi googler
Vi googler stadig, men det er maskinlærende og generative robotter, som giver os det første og det autoritative svar – det som bedst og mest dækkende besvarer det spørgsmål vi har lige nu.
Så i virkeligheden prompter vi. Samtidig vænner vi os, langsomt men sikkert, til at formulere vores søgning lidt mere spørgende, lidt mere præcist – altså som en prompt.
En prompt er i dagens sprogforståelse et spørgsmål til en søgemaskine, som er formuleret så præcist og dækkende, at en maskine prompte kan besvare det lige så præcist og dækkende som det er stillet. Ofte mere præcist og mere dækkende.
Svarene leveres ikke af de browsere, som vi kender som Google og Firefox og Chrome, men af lærende og generative sprogsystemer som Gemini og Grok og ChatGPT og Claude samt Perplexity og en mængde andre.
Hvad sker der bagved ordene?
Den lille verbale omstilling fra “at google” til “at prompte” har kolossale følgevirkninger i internettet og i arbejdslivet.
En af de mindst synlige, men mest omvæltende er, at de autoritative kilder til viden bliver færre og mere eksklusive, mens de mange skud i tågen bliver helt og aldeles irrelevante. Skuddene forsvinder og dør bort på samme måde som udtjente håndværk og flinteøkser. Ja, mere end dem.
Der stilles nye krav til de leverandører af viden, som selv synes, at de leverer guldkorn til verdens faglitteratur og videnbibliotek.
Ikke nok med, at de i den grad må stramme sig an for at opnå status som autoritativ kilde, de skal også vide, hvordan de bærer sig ad rent teknisk for at få fortalt de lærende og generative systemer, at her er en autoritativ kilde – og den må gerne citeres!
Jeg henter og deler!
Du og jeg og alle, som har en hjemmeside og dermed et budskab til internettet, hænger midt i et af de største teknologiske spring som menneskeheden har prøvet.
Det spring er også et kulturelt spring med nye sproglige betegnelser for ny adfærd – prompte fremfor at google. Autoritativ kilde i stedet for skud i tågen.
Torsdag den 18. september sidder jeg på skolebænken i Kolding hos Thomas Rosenstand på Vækst Digital for at få nogle af de mest autoritative svar på udfordringen.
Mit mål er at score brugbare svar. Og at dele dem med dig og din praksis. Så vi kan beholde og videreudvikle vores plads i springet.
Du hører nærmere. I hvert fald, hvis du er med på listen. Kig herunder!
