Hjemmesiden er vigtigst Foto Saksham Vikram
Læsetid: 3 minutter

Hjemmesiden er den vigtigste livline til kunder og følgere. Det siger fem iværksættere vi har talt med. 

Hjemmesiden er vigtigst. Den er den mest effektive kanal til at opbygge relationer og tiltrække kunder og følgere. Dette er den holdbare tendens. 

Der er lige nu et kæmpestort fokus på sociale medier, kunstig intelligens og digitale platforme og deres vækst. Det ændrer bare ikke på, at hjemmesiden stadig er nr. 1.

Her får du fem stærke argumenter for hjemmesidens betydning – med eksempler fra lige så mange danske iværksættere og selvstændige. 

1. Ejerskab og kontrol over budskab

En hjemmeside giver ejeren fuld kontrol over indhold, design og kommunikation. Det sikrer, at virksomhedens værdier, historie og services fremstår præcist som ønsket. 

Det er noget mere usikkert i de sociale medier. Her kan algoritmer og design overskygge og forvride budskabet. 

Historiefortæller og foredragsholder Jens Peter Madsen er slet ikke fremmed for at bruge de sociale medier. Det har han gjort systematisk igennem mere end et tiår:

“Men det er igennem arbejdet med hjemmesiden  jeg oplever at lære mere om min egen virksomhed og mine kunder.”

2. Søgbarhed og synlighed

En godt søgeoptimeret hjemmeside dukker op i relevante søgeresultater. Den gør det nemt for potentielle kunder at finde virksomheden. Præcis når de har brug for dine ydelser. 

Stemmetræner Dorte Koch fortæller, at hun får flere kunder via Google, der har fundet hendes virksomhed netop gennem hjemmesiden. For eksempel med søgningen “Voice training Copenhagen”.

3. Professionelt førstehåndsindtryk

En veludviklet hjemmeside ser ikke bare professionel ud. Den står på kundens side og taler kundens sprog. Denne ene kvalitet gør det let for kunden at føle sig set og vælge kontakt. 

Arkitekt Christian Nemming beretter, at han får henvendelser fra nye kunder cirka en gang om ugen:

“Det får jeg alene fordi hjemmesiden fungerer effektivt og præsenterer mine services klart og tydeligt.”

Overvej det lige. Nye kunder en gang om ugen. Det er ikke nogen hverdagsting i arkitektfaget!

4. Relation og samtale med målgruppen

Hjemmesiden fungerer som en samtalebænk. Her kan virksomheden dele erfaringer, nyheder og værktøjer. Her kan den engagere målgruppen og invitere til dialog. 

Artikler, blogs og sparring har i 15 år været centrale elementer hos Dialogdesigneren.dk.  Artikler og samtaler gør det let for os at tiltrække nye medlemmer og kunder. Det fortæller Carsten, der er stifter og ejer.

En hjemmeside kan opdateres, udvides og skaleres løbende. I takt med virksomhedens eller foreningens behov. Hos Dialogdesigneren.dk er der hverken binding eller begrænsninger, og 96% af kunderne vælger at blive.

Det gør de, fordi hjemmesiden kan tilpasses og udvikles over tid, både teknisk og indholdsmæssigt.

5. Men der skal knokles for det

Det er dog ikke  den gennemsnitlige hjemmeside der høster den slags resultater. Tværtimod, siger Thomas Rosenstand, Danmarks mest erfarne SEO-ekspert:

Hjemmesiden skal være teknisk perfekt, mobiloptimeret, lynhurtig, og give brugerne indhold med autoritet og troværdighed. Både Google og nye AI-drevne søgemaskiner som ChatGPT og Perplexity stiller langt højere krav til kvaliteten.

Rosenstand pointerer, at det handler om at bygge bro mellem mennesker og maskiner. Kun dem med veloptimerede hjemmesider, autentisk ekspertviden og god brugeroplevelse får synlighed og succes i det digitale landskab i 2025. 

SEO-eksperten har et meget jordbundet syn på hvad vi kan opnå med vellykket SEO: “Det er  markedsføring i Google uden brug af annoncer,” siger han:

Fremtidens vindere er dem, der kombinerer teknisk excellence med relevant, dybtgående indhold.

Konklusion

Hjemmesiden skal i design og indhold være skræddersyet til det levende menneske, der kommer forbi.

Dette kræver imidlertid en løbende samtale imellem de to parter, hjemmesiden og gæsten. Igennem den samtale lærer de af hinanden. De udvikler sig i relationen. Begge gør brug af alle de  værktøjer, som søgemaskineteknologi tilbyder.

Så kan der, med Rosenstands ord, bygges bro mellem mennesker og maskiner. Så kan hjemmesiden opbygge den viden, der skal til, for at få markedsføring i Google uden annoncebudget.

Det er ikke snik-snak. Det er kontant viden. Til dig der vil bevare føringen

Er hjemmesiden død? Det spørgsmål diskuterer vi stadig, imens hjemmesider i hobetal falder døde om, kørt over af udviklingen. Eller forsømt af en ejer, der sov i timen. Hjemmesiden er stadig en fundamental kilde til alt, hvad søgemaskinerne og de lærende systemer som Chat-GPT og Grok kan blive promptet om. MEN hjemmesiden bliver kun citeret og delt, hvis den er en klar, skarp og bredt anerkendt leverandør af brugbar viden. Hvordan kommer vi derhen?

Du får essensen af det i nyhedsbrevet Fundet! Skriv dig op her

Nej, du får ikke nogen fin lille gave for at skrive dig på listen. I stedet får du "fund" i hvert eneste nyhedsbrev. 

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}
>