Webbureauer er vilde med Hillerød

jan 28

8 af 10 webbureauer gider bare ikke bo her …

Du bor, arbejder eller driver virksomhed i Hillerød. Du skal bruge lidt hjemmeside design, -service eller -support. Du googler f. eks. “webbureauer i Hillerød”, og så får du dit livs overraskelse!

Det vrimler nemlig med webbureauer i Hillerød – hvis man skal tro Google.

Det skal man så ikke. I hvert fald ikke i dette tilfælde.

De tre første søgeresultater er tydeligt markeret som annoncer, og så kan det jo ikke overraske, at adressen hos alle tre er København.

Mere overraskende er det, at ud af de første ti bureauer, der markedsfører sig som Hillerød-virksomheder, er det kun tre, som faktisk har kontor i byen. De øvrige bor så langt væk som Indre København og brokvartererne, Frederikssund, Slagelse, Kalundborg og tilmed Randers!

Og det her er bare side 1. På side 2 er historien den samme. Og på side 3 og så fremdeles. I alt 5.540 søgeresultater hævder, at de er relevante for Hillerød.

Hvad stiller vi op med vildledning?

Nu kunne vi med rette spørge Google, hvorfor søgemastodonten belønner virksomheder for mildt sagt at gå på kompromis med sandheden, når de beskriver deres geografiske område. Men det ændrer nok ikke så meget.

I stedet vil jeg skrive mig bag øret, at jeg fremover skal dobbelttjekke og trippletjekke virksomheder, som erklærer, at de yder services i Hillerød og omegn. For det kan man bestemt ikke være sikker på!

I de nævnte eksempler er det en udbredt praksis, at man bare skriver et telefonnummer. Vil en potentiel kunde vide noget om leverandørens bopæl, er kunden nødt til at slå dette op i Det Centrale Virksomhedsregister, cvr.dk.

Her får man til gengæld indsigt i lidt af hvert. Blandt andet kan man erfare, at flere af de virksomheder, der reklamerer for serviceydelser til Hillerød, enten er i konkursbehandling eller har været likvideret som selskab i en længere årrække.

For god ordens skyld skal jeg fortælle dig, hvem der i skrivende stund driver webbureauer med ægte og uforfalsket Hillerød-adresse. Det gør:

Cygnet, Slotsgade 53, Hillerød.

YouNameIt, Herman Just Vej 12, Hillerød

DialogDesigneren, Slotsvænget 43, Hillerød

Leave a Comment:

Leave a Comment: