august 19

0 comments

Ved du hvad LIX betyder?

Hvis du ikke ved hvad LIX betyder, så vær rolig. Det ved 99% af dine konkurrenter heller ikke. Men du får det at vide nu.

LIX er en forkortelse for læsbarhedsindeks. Læsbarhedsindekset er en skala. Skalaen giver et mål for en teksts læsbarhed. Læsbarheden opgøres som det gennemsnitlige antal ord pr. helsætning, plus procentdelen af lange ord, altså ord der er over seks bogstaver lange. LIX blev introduceret af den svenske pædagog C.H. Björnsson (19161988).

Jo større lixtallet er, desto sværere regnes teksten for at være. 

I stedet for at tale om hvad LIX betyder, kunne vi også bare tale om læsbarhed.

Læsbarhed – og hvorfor det er vigtigt

Det eneste du behøver at huske er, at en tekst kan være sværere eller lettere at tygge sig igennem. Det betyder især noget for de cirka 40 procent – fire ud af ti – der stadig har svært ved at læse og regne den dag de forlader folkeskolen.

Jo sværere en tekst er at kode, desto højere bliver procenten af læsere, som ikke forstår et kuk. De føler tværtom modstand og nederlag. De gribes af en ubetvingelig lyst til at droppe læsningen. De vælger at komme videre uden den tilbudte information. Forståeligt nok. Vi skal allesammen videre.

Sådan har det været i årtier. Og jo ældre generationer vi kigger på, desto større er andelen af svage læsere. Da min generation gik i skole, var ordblindhed et handicap, som der ikke fandtes “behandling” for, og som ofte betød to ting:

(1) Man fik endnu flere korporlige tæv end de andre elever.

(2) Man gik ud af skolen i utide og fik enten en læreplads eller hårdt, ufaglært arbejde. Begge dele var lykken i sammenligning med det at gå i skole.

Læseevne – de fleste klarer sig uden

Rigtig mange danskere har på denne måde lært at vende ryggen til læseproblemer og få deres liv til at fungere alligevel. På alle måder. Uden antydningen af “handicap”.

Den virkeligt handicappede er den vanskelige tekst. Denne tekst må kæmpe med, at halvdelen af målgruppen på forhånd har opgivet at tyde teksten. Denne tekst må også slås med, at de, som godt kan læse, bliver frustrerede over tekstens utilgængelighed og forlader den på halvvejen. Uden at fatte pointen. Og uden at se sig tilbage.

Læseevnen – en myte uden hold i virkeligheden

Til trods for disse kendsgerninger er hele vort samfund, særligt staten og SKAT, tilrettelagt på en myte om, at ALLE kan læse og gør det – selv de sværeste og mest uforståelige tekster. Du har sikkert selv prøvet at stave dig igennem en af SKATs hjælpetekster i forbindelse med årsopgørelse og selvangivelse. Så ved du, hvor langt myten rammer ved siden af.

Desværre ligger mange private virksomheder under for den samme myte. Der hersker en optimistisk tro på, at folk sagtens kan afkode en tekst som denne:

NN ApS er et familiedrevet murerfirma, som startede tilbage i 1969. Og fra 1982 har vi ligeledes beskæftiget os med facaderens, imprægnering, fjernelse af graffiti mv. – denne kombination giver DBI-Byg A/S en unik kompetence, når man skal arbejde med afrensning af facader – vi ved alt om beton og murværk, som sikrer, at afrensningen foretages effektivt, korrekt og skånsomt, så vi opnår det bedste resultat.

Imens er den virkelige situation, at vi allesammen, også seminarielektoren og universitetsprofessoren, søger efter ét ord. For eksempel “fjernelse af graffitti”. Og så en pris. Og et telefonnummer.

Hvad læseren har brug for

Hvis jeg, læseren, vil have svar på andre spørgsmål, så er det sandsynligvis dette: “Er de dygtige og effektive?”

Og dette: “Kommer de til tiden?”

Dette: “Har de anbefalinger?”

Og dette: “Er anbefalerne troværdige?”

De sidste fire spørgsmål kan besvares med tekst. Det ville i så fald blive en meget lang tekst. Og sandsynligvis dræbende kedelig at læse.

Men skal jeg overhovedet tvangsindlægges til at få svar på mine spørgsmål i form af tekst? De kunne vel også besvares med video? Svaret kunne høres og ses på under to minutter. Med meget større effekt.

Tænk også hørbarhed og synlighed

Bundlinjen af alt dette er: Når du skal have et budskab igennem til kunder, så husk at vælge den kanal der giver mest pote. Tænk ikke kun i læsbarhed, men også i hørbarhed og i synlighed.

I den moderne medieverden har du valget imellem lyd, video og tekst. De fleste vælger af gammel vane teksten. Selvom den reelt er en taber.

Et vigtigt aspekt af bundlinjen er dette: Når du alligevel vælger en tekst, hvad gør du så for at gøre den let læselig, forståelig, tiltrækkende og appellerende?

Nåede du igennem denne artikel uden at kede dig? Uden at føle trang til at flygte? Nej vel? Der kan du bare selv se!

Hvis du ikke vil udsætte dine kunder for den samme tortur, så kig på dialogdesignerens tilbud om læsbarhed.

Blev du nysgerrig på, hvordan vores murermester klarer sig i en LIX-test? Det afslører vi gerne: Murermesterens beskrivelse har en lix-værdi på 50. Den er svær at læse som en fagbog eller en akademisk tekst.
Herunder kan du se lix-skalaen:

  • >55 Meget svær, faglitteratur på akademisk niveau, lovtekster.
  • 45-54 Svær, f.eks. saglige bøger, populærvidenskabelige værker, akademiske udgivelser.
  • 35-44 Middel, f.eks. dagblade og tidsskrifter.
  • 25-34 Let for øvede læsere, f.eks. ugebladslitteratur og skønlitteratur for voksne.
  • <=24 Let tekst for alle læsere, f.eks. børnelitteratur.

Tags

den vanskelige tekst, Hørbarhed, Læsbarhed, læsbarhedsindeks, læsebesvær, læseevne, læsehandicap, LIX, ordblinde, ordblindhed, svage læsere, Synlighed


Du kunne også være interesseret i ...

Forskellen på en jævnt god hjemmeside og en sællert: Hjemmeside support
10 indholdsideer til din hjemmeside
Spørg bare – vi elsker at svare

Your email address will not be published. Required fields are marked

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}