SEO-billedtekster – om betydningen af meta-beskrivelser og SEO søgemaskineoptimering på hjemmesidens billeder

SEO-billedtekster betyder pænt meget for, om hjemmesiden får besøgende. Eller ej. Hvorfor?

Fordi Google og de andre søgemaskiner ikke kan læse billeder. Endnu. De kan derimod læse sådan noget som SEO-billedtekster.

I WordPress er der taget udstrakt hensyn til Googles behov for billeddata. Til hvert billede, som du lægger op, bliver der knyttet fire tekstfelter: Titel, Billedtekst, Alt tekst og Beskrivelse.

Det er dog udelukkende op til dig, om disse SEO-billedtekster bliver skrevet. Gør du det, så får søgemaskinerne og dine potentielle gæster de oplysninger, som de skal bruge.

Læs her lidt om, hvad de fire typer billedtekster gør hver især: 

4 SEO-billedtekster du ikke må glemme

Titlen gør billedet og den tilhørende tekst nemmere at søge og finde for hjemmesidens besøgende. I øvrigt også for dig selv.

Billedteksten kan udvide den besøgendes horisont og knytte historien sammen med tid og sted. Det er også rigtig smart at få nævnt fotografens navn på dette sted.

Alt tekst gør, at Google kan stedfæste billedet og siden det hører hjemme på. Hvis dine alt tekster indeholder den valgte søgeterm og i øvrigt er fornuftige, så øges chancen for at Google vælger din hjemmeside frem for andre, når Google skal præsentere svar for dem som søger.

Beskrivelsen kan være heldig at ryge med i Google-indekset, men regn ikke med det. Gør dig umage alligevel, for det er denne tekst som læses op af softwarelæsere for blinde og svagtseende. Få denne store gruppe med i dine besøgstal!

4 SEO-billedtekster = 4 konkurrencefordele

Hvis du udfylder mindst tre af de fire tekstfelter, så har Google en chance for at forstå, hvad billedet egentlig laver på din hjemmeside, og om det giver mening for de besøgende. Hvis Google ikke kan måle på dette kriterium, så dumper siden bare. Længere er den ikke!

Rigtig mange af dine konkurrenter glemmer denne lille, vigtige detalje. Så værsgo, her har du en betydelig konkurrencefordel, som du kan sætte i værk på en enkelt vinteraften – uanset årstiden.

Sæt i gang!

Sådan gør du

Uanset software, så handler det om at komme til at redigere hvert enkelt af hjemmesidens billeder. Herunder kan du i de fleste tilfælde redigere billedtekster, og med mindre din hjemmesidesoftware er meget gammeldags, så har du umiddelbart adgang til de fire forskellige billedtekst-typer.

Titlen er ofte noget rod sat ind af fotografen eller kameraet. De fleste smartphones sætter en dato som titel. Visse digitalkameraer sætter kameraets modelnavn som titel – smart for brandet, men ikke for dig. Giv billedet en titel, som

» fortæller hvad vi ser på billedet
» indeholder relevant søgeord eller søgeterm

Billedteksten må gerne gå mere i detaljer. Men stadig med brug af søgeord/søgeterm. Det er ofte også her, at vi placerer fotografens navn og evt. copyright-notice.  

Alt-teksten skal både beskrive hvad der er på billedet og indeholde søgeord/søgeterm. Begge dele hjælper Google med at prioritere billedet og dermed den side eller den blogpost, hvori billedet optræder.

Beskrivelsen er teksten, som ingen ser, men som en dag kan gå hen og blive læst højt via skærmlæsersoftware eller OCR høreapparat. Og hvorfor ikke tage den gevinst med?

Du kan selvfølgelig også få et SEO-tjek på hele din hjemmeside, eller se, hvad det koster at få redesignet din hjemmeside, så den går præcist til målgruppen og til søgemaskinerne.

Vær med i samtalen!

Et 50 år langt arbejdsliv i foreninger, organisationer og virksomheder har lært mig, at kommunikation og frem for alt samtale er det smøremiddel, der sørger for, at arbejdet bliver gjort og målene nået. Kommunikation er ikke noget, vi bare kan fra fødselen af.
Vi kan derimod lære det, og vi kan i høj grad blive bedre til det.
Du får essensen af det i nyhedsbrevet Fundet! Skriv dig op her

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}
>