Schema er dræbende for al kreativitet

jan 26

To Schema or not to Schema. Jeg vælger not.

En styregruppe bestående af Google, Microsoft, Yahoo og Yandex har i 2019 været grundigt på nakken af alverdens hjemmeside-supportere. Lidt på samme måde som Skat helt principelt er på nakken af alle selvstændige erhvervsdrivende.

Du er en lille svindler, er du, indtil det modsatte er bevist. Og bevisbyrden er altid omvendt.

Ud over problemerne med Skat har jeg derfor i 2019 i flere omgange måttet bakse med beskeder fra Google om fejl i mit webdesign og dets mobilvenlighed.

Nemt at modbevise

Via Google’s mange klager har jeg opdaget en god og nem lille løsning. Jeg åbner Google’s egen mobilvenligheds-test og klikker mig hen til den URL, hvor Google-bot’en har opdaget den angivelige fejl. Så beder jeg om at se fejlen i realtid. Og – trommehvirvel …

I ni ud af ti tilfælde siger mobilvenlighedstesten: “Ingen problemer. Din side er mobilvenlig”.

Schema muss sein

Hvert tiende tilfælde er lidt vanskeligere at komme om ved. Det drejer sig næsten altid om, at mit design enten ikke benytter Schema-standarden eller ikke lever op til standarden.

Her kan du se et eksempel på design, som det skal se ud i følge mine standarder:

Overholder IKKE Schema-standarden

Og her får du så et design, som er skabt af SEO-eksperten Yoast med skyldigt hensyn til de forenede søgemaskine-kompagniers Schema-standard:

Overholder Schema-standarden

Konklusion

Indtil videre har Google’s Schema-standard ikke bidraget en meter til at gøre internettet til et smukkere sted. Tværtimod!

Her kommer det uomstødelige bevis. Et screendump af styregruppens egen hjemmeside:

Schema Steering Group
Sådan ser den ideelle hjemmeside ud – i følge Schema.org

Og det er beklemmende, grænsende til kvalme-stadiet, at Google og Microsoft forsøger at udnytte deres de facto søgemaskinemonopol på at tvinge egne standarder ned i halsen på verdens hjemmeside-designere.

Ikke mindst , når det er tydeligt for enhver, at styregruppen hverken har evner for design, æstetik eller for den sags skyld – etik!

Leave a Comment:

Leave a Comment: