revitalisering af foreningslivet. Foto Yan Krukov, Pexels.com

Foreningslivet i Danmark er truet fra mange sider, men mindst et par af siderne kan vendes til en fordel og bruges til revitalisering af foreningslivet.

1 Hjemmesiden er foreningens livsnerve

De foreninger, som har det bedst i dagens Danmark, er dem med egen hjemmeside. Ingen andre kommunikationsmidler når hjemmesiden til sokkeholderne. 

Forklaringen er, at kun hjemmesiden kan vise et øjebliksbillede af hvad foreningen arbejder med. Plus foreningens idé. Foreningens historik. Udvalgte højdepunkter i foreningens liv. Gode eksempler på, hvor foreningen har gjort en forskel.

Og dog er hjemmesiden langt mere end en dokumentation på foreningens berettigelse. Hjemmesiden gør det  muligt at drive en tæt og personlig kommunikation med det enkelte medlem.

Hjemmesiden gør det muligt for den medlemsansvarlige i foreningen at danne sig et overblik over hvem, som er de mest aktive. Nok så væsentligt: Den ansvarlige kan også se hvem der er i risiko for at glide ud.

Hjemmesiden er desuden et godt samlingspunkt for udenforstående, som tilfældigt hører om foreningen i andre sammenhænge. Måske i de sociale medier.

På hjemmesiden kan man få hele historien. Og et godt skub til at melde sig ind. 

2 Arrangementer og fællesskab er livsberettigelsen

En forening uden møder og kulturelt samvær er en død forening. Hvis påstanden forekommer hårdhjertet, er det fordi den holder. Det hyppigst fremførte argument for at skære ned på antallet af møder og sammenkomster lyder sådan her:

"Der kommer jo alligevel ikke nogen".

Argumentet bider sig selv i halen. Hvis man ikke hele tiden lægger sig i selen for at arrangere møder og informere medlemmer om dem, så bliver det en selvopfyldende profeti.

Hvis foreningen har eller får en hjemmeside, så har den hermed en førsteklasses forbindelse til lokalsamfundet og lokalpressen. Så bliver det dovne udsagn – der kommer jo alligevel ikke nogen – sagt imod. Med eftertryk.

3 Opsøg potentielle medlemmer

Der er et kæmpestort paradoks lige for næsen af os, der arbejder i foreningsdanmark: En alarmerende stor del af den øvrige befolkning, især de lidt ældre, er ensomme og isolerede. 

Hvorfor melder de sig ikke "bare" ind i en af de lokale foreninger, spørger du nok.

Tænk så lige på, om du selv en gang i livet har været i en fase, hvor tingene ikke gik så godt. Hvor tingene faktisk gik så skævt, at du ikke havde lyst til at dele det med nogen. Overhovedet!

På den måde minder ensomhed meget om indespærring. Man vil måske gerne ud, men man ved ikke lige, hvordan det i givet fald skulle ske.

Foreningerne i Danmark har en kæmpe opgave i at række ud til de isolerede i vort samfund og give dem et netværk. De isolerede er nok ikke i første omgang  parate til et aktivt foreningsmedlemskab. Men på lidt længere sigt udgør de en potentiel medlemsskare.

Allerede i dag udgør de en livsberettigelse for foreningen.

Den førnævnte hjemmeside kan måske være med til at fastholde disse mennesker og deres interesse. Men ikke uden anstrengelser. Hvad kan jeres hjemmeside hjælpe de ensomme med i jeres nærmiljø eller kommune? Hvad kan et nyhedsbrev gøre? Møder? Sammenkomster?

Tænk!

4 Udbyd frivilligt arbejde

Jo færre medlemmer i foreningerne, desto mere arbejde må de få tilbageværende – ofte bestyrelsen – tage på sig. Eller er det nu også så enkelt? Er det en naturlov? 

Nej, alt arbejde kan deles ud på flere hænder. Arbejdet SKAL deles ud. Dermed kan foreningen sikre sig, at en afløser med kendskab til procedurerne står parat, når en af de gamle slidere falder fra.

I dag kan og bør en forening desuden tænke meget bredere, når talen falder på frivilligt arbejde.

De åbne spørgsmål er: Hvordan kan frivilligt arbejde med genbrug og miljø og sociale opgaver være med til at gøre foreningen mere tidssvarende? Mere tiltrækkende? Mere robust?

5 Brug de sociale medier rigtigt

De sociale medier er blevet modtaget med kyshånd i rigtig mange foreninger. Men mange foreninger har også oplevet at få brændt fingrene i de sociale medier. Alt for nemt havner man i en "shitstorm" som ingen havde fantasi til at forestille sig.

En anden og mere alvorlig hage ved de sociale medier er, at de har indbygget en algoritme, som belønner de mest aktive brugere. Samtidig filtrerer algoritmen i al stilhed de passive fra.

På dansk: Hvis man ikke er iblandt de allermest trofaste læsere af foreningens opdateringer i det sociale medie, så får man ikke flere påmindelser. Så er man glemt!

For foreningen er dette et alvorligt tab af kontakter og potentielle medlemmer.

Kun en hjemmeside eller en hvervekampagne nede på torvet kan hjælpe foreningen med at genvinde de tabte kontakter.

6 Undervurdér ikke tidsånden

Jeg vil nødig stå på mål for en påstand om, at en hjemmeside er foreningens redning. Der er mange ting, der trækker den modsatte vej.

De unge, for eksempel. De trækker i retning af nye, digitale samværsformer. Ikke blot de førnævnte sociale medier, men også spille-konsoller og spille-platforme, hvor de unge helt ubesværet – og spændende! – danner personlige netværk over regionale grænser og landegrænser. 

Men så alligevel: En hjemmeside er foreningens første skridt ind i en ny digital virkelighed. Hvem ved? Måske foreningen kan vinde nyt land ved at styrke sine erfaringer med kontaktfladerne i det digitale rum? 

At forbinde folk fra nær og fjern kan måske tilføre foreningsarbejdet nye værdier og nye perspektiver?

7 Nytænk foreningslivet

Fra Harald Blåtands tid har det været sådan, at laug og foreninger var stærkt specialiserede. Nogle sagde "Red Barnet". Andre sagde "Red naturen". 

Nutidens forening skal være sig denne specialisering meget bevidst, men den skal måske også have modet til at sætte sig ud over den selvvalgte begrænsning.

Tænk bare, hvis alle landets foreninger gav en hånd med, når Danmarks Naturfredningsforening holdt sin årlige affaldsindsamlings dag. Hvor mange flere ton kunne Danmark ikke blive renere på sådan en dag? Og hvor mange nye kontakter kunne de foreningsaktive ikke få?

Bare ét eksempel på, at foreningen til enhver tid må nytænke sin berettigelse og sine dogmer:

"Det plejer vi ikke at gøre". Nej, men så var det måske på tide?

Foreningsdanmark – en truet art

Foreningsdanmark er en af vort lands smukkeste traditioner. Men det er også en truet art. Måske lidt hjemmeside-vitaminer kan hjælpe foreningen med at blive vital og genvinde initiativet ...

Se bare her ...

Eksempler på hvad foreninger kan udrette med en hjemmeside

Vær med i samtalen!

Et 50 år langt arbejdsliv i foreninger, organisationer og virksomheder har lært mig, at kommunikation og frem for alt samtale er det smøremiddel, der sørger for, at arbejdet bliver gjort og målene nået. Kommunikation er ikke noget, vi bare kan fra fødselen af.
Vi kan derimod lære det, og vi kan i høj grad blive bedre til det.
Du får essensen af det i nyhedsbrevet Fundet! Skriv dig op her

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}
>