Foto: Gabriel Mihalcea

Recession: 2023 årsskiftet blev markeret med et russisk missil direkte ind i en beboelsesejendom i Dniepr, Ukraine, og med en falleret stat midt i Europa. Polen? Forkert! Ungarn? Endnu mere forkert! Grækenland. Helt ude af skiven! 

England? Korrekt.

England er i frit fald uden hverken USA eller EU til at samle stumperne op, og ud over, at sundhed og velfærd er i færd med at falde fra hinanden i kongeriget, så udhuler Europas højeste inflation folks indkomster.

Allerede i slutningen af 2022 opdagede EU-Kommissionen, at inflationen gallopperer lige så stærkt i EU-landene som i USA. Surprise!

Hvad Kommissionen endnu har til gode at opdage er, at de er halvandet til to år bagud i forhold til USA i at bekæmpe inflationen. Damn!

Skal vi snakke om det?

Recession: Centralbankerne taler lige ud af posen om det

2023 bliver hårdt. Med statsgaranti. Når renten stiger med det hurtigste tempo i verdenshistorien, er det temmelig sikkert, at noget i økonomien vil gå i stykker. 

Centralbankerne i både USA og Europa er åbne omkring dette. De hæver renten, ikke for at crashe markedet, men for at sænke inflationen. 

Udfordringen er, at de sandsynligvis vil overkorrigere, hvad de altid gør. Og som de helt tydeligt gjorde, da de slap kontrollen med olie- og gaspriserne og tillod de private distributionsselskaber i Europa at opbygge de største lagre af fossile brændstoffer set nogensinde på disse breddegrader. For bagefter at imødekomme efterspørgselen i adstadigt tempo til horrible priser. Så meget for klimakrisen!

Dødens købmænd slår til igen, og som sædvanlig står parlamenterne på mål for deres guddommelige ret til at flå menigmand.

At en flok rige fyre i jakkesæt har denne magt, er stadig et under for mig. Men du har selv tilladt det, og jeg kan ikke ændre det for dig, sorry!

Så med alle tegn på plads om, at en recession er lige foran næsen på os, bør vi alle have en overlevelsesstrategi. Her er min:

1 Planlæg din egen fyring

Hvis du har et job, kan du til enhver tid blive fyret. I 2008-12 oplevede næsten hver anden af os at blive fyret. Covid-afskedigelserne i marts 2020 var en anden version af historien end den officielle om de gavmilde statstilskud til industrien. Lad dig ikke narre.

Tech-aktierne har lige nu et par uger i det grønne. Det har de udelukkende, fordi alle tech-giganterne har fyret 20-30 procent af deres ansatte. Hvor går alle disse ansatte hen, tror du?

Og tror du de grønne aktiekurser holder? Held og lykke, så!

Forbered dig hellere. Forvent at blive fyret. Hav en plan, så du kommer videre til noget bedre end det du kommer fra.

Ved at være proaktiv har du flere muligheder, hvis din dumme arbejdsgiver skulle vælge at se dig som et værdiløst, ansigtsløst menneske i et regneark og fjerner tallet.

Det skete for mig i 2012. Min fordel var, at jeg så det komme og begyndte i en ny tech-uddannelse i tide. Da fyresedlen kom, bukkede jeg og sagde mange tak!

2 Det er cool at suge på lappen

Det er stort set kun olie- og gasselskaberne, der har råd til at lukke øjnene for, at det er ved at være endegyldigt slut med de fossile brændstoffer. Og det er kun supermarkedskæderne, der har råd til at tro på, at de kan blive ved at fælde regnskove for at holde omsætningen oppe.

Vi andre gør klogt i at holde røven fri af afbetalingsbiler og rentestigningsplaget fast ejendom, nyt tøj og mahognimøbler.

Investér i en symaskine og et sæt strikkepinde og et får. Betal helst up front.

3 Gæld, farvel

Især kreditkortgæld.

Lad være med at bunke velfærdsgoder op, som om du er Elon Musk med en milliard dollars i banken og et privatfly fuld af Twitter-berømtheder (robotterne medregnet).

Gæld begrænser friheden. Gæld tvinger dig til at blive i hamsterhjulet. Hvis de overhovedet vil beholde dig dér.

Uanset hvad du forsøger at få et lån til, så er det aldrig lige så vigtigt som din økonomiske frihed og relative uafhængighed.

Vil du købe noget på afbetaling? Sov på det! Sov på det en gang til og en gang mere, indtil lysten helt forsvinder.

Er du med til at skabe recession, når du spænder livremmen ind? Ja! Hav ikke dårlig samvittighed. Moder jord vil takke dig. Og vigtige, nye opfindelser vil blomstre.

4 Gå i kontanter

Udskrivning af penge fra regeringer og centralbanker reducerer værdien af ethvert lands valuta over tid. Men der er en anden side af historien... Kontanter giver dig valgfrihed.

Når en recession gør gode penge til dårlige penge, kan du med cash købe dig tid til at tænke og råd til at flytte røven. Eller  ride den økonomiske storm af i dine surfboardshorts, indtil krisen er ved at være overstået, og det er tid til at surfe på aktiemarkedet igen.

Hvis det nogensinde er opportunt at have lidt kontanter, så er det nu.

Det, der får folk til at gå konkurs, er, når de ikke har nogen kontanter i en recession og er nødt til at sælge aktiver med en massiv rabat for at dække forpligtelser. 

5 Få snavs på hænderne

At nøjes med en enkelt indkomstkilde er det samme som at gå ind på kasino i undertøj og sige: "Jeg smider det hele på rødt!”

Gør det ikke. Det er en fælde.

Hvis du har adgang til internettet, har du adgang til anden, tredje og fjerde indkomst. 

Ingen af dem kan gøre dig til millionær. Det er heller ikke pointen.

Indtægtskilde nummer to, tre og fire er eksperimenter. Det er som at plante et frø. Selvfølgelig koster det lige nu mere end du kan tjene ind på det. Og du får snavs på hænderne. Men om et år eller 5 år kan frøet du såede være blevet til en skov.  

Opbyg indtægtskilde nummer to. Og nummer tre. Og nummer fire med. Du ved aldrig hvilken af dem som rent faktisk bliver til en skov. Læs en hvilken som helst bog om side hustles, hvis du savner ideer.

6 Eksperimentér med digitale netværk

Hver mand og hans hund fortæller dig, at du skal opbygge et ‘audience’. Men hvor mange os ønsker virkelig brændende at være influencer på troløse sociale medier og deltage i rotteræset?
Jeg gør ikke.

Digitale netværk er noget helt andet.

Pointen er her at opbygge et fællesskab online af mennesker med omtrent de samme mål eller interesser som du selv har. Hensigten i starten er ikke at lave noget kommercielt. Men med tiden kan kræfterne i dette fællesskab blive en løftestang for ny kreativitet og nye forbindelser.

Et solidt digitalt netværk, hvor du selv, og ikke en eller anden tech-gigant, ejer navne og adresser, kan øge din sociale gennemslagskraft langt ud over, hvad en profil i de sociale medier kan.

Et fællesskab af mennesker lader dig gøre ‘det’. Disse mennesker kan hjælpe dig med at opbygge en virksomhed. De kan hjælpe dig med at løse og fordele opgaver, som du ikke ønsker eller magter at udføre selv. Flere end du overhovedet kan forestille dig.

De kan give dig ideer og strategier, som du normalt skulle betale for.

LinkedIN, Discord og Mastodon er apps, der kan hjælpe dig med at gøre det. Eller endnu bedre: Brug direkte kontakt og et tophemmeligt regneark. Så ejer du selv dit netværk.

Recession er ikke tiden til tårer

Livet rummer ingen garantier, siger de kloge. Jeg siger, at de kloge tager fejl: Livet garanterer dig mindst tre ting: Døden. Skat. Og recessioner. Det hjælper ikke at græde. Der er heller ingen grund til det.

Når en recession rammer, vokser stress. Der opbygges energi. Al den energi eksploderer og tvinger folk til at løse problemer igen. Disse nye løsninger gør livet bedre for mennesker og producerer nye niveauer af opfindsomhed.

Nogle af de bedste virksomheder er opstået under recessioner.

Vi fik alle de apps, vi nu bruger på vores telefoner, i recessionen i 2008-10. Før du blev født, gav recessioner os mennesker på månen, atomenergi, Tom Cruise i Top Gun og endda penicillin. 

[Penicellin: Et legendarisk livreddende lægemiddel, der nu er dødelig ramt af sin egen recession]

Det næste niveau af lykke, optimisme og innovation er på vej. Men først skal vi bløde en fem-seks-syv år i denne recession forårsaget af højere renter. Brug tiden fornuftigt. Lad falde hvad ikke kan stå og opfind noget banebrydende nyt.

Brug de her nævnte strategier for at sikre dig selv et positivt udfald af denne recession. Vi ses på den anden side til et par frække drinks og en myre-kebab.


Denne artikel er udelukkende en opfordring til at tænke sig om. Den bør ikke betragtes som finansiel, skattemæssig eller juridisk rådgivning. Rådfør dig med en professionel, før du træffer større økonomiske beslutninger. Og det er ikke nødvendigvis den professionelle sælger i banken jeg tænker på her.

Et 50 år langt arbejdsliv i foreninger, organisationer og virksomheder har lært mig, at kommunikation og frem for alt samtale er det smøremiddel, der sørger for, at arbejdet bliver gjort og målene nået. Arbejdslivet har samtidig lært mig, at man ikke kan tage disse ting for givet. Det er ikke noget, vi bare kan fra fødselen af. Vi kan derimod lære det, og vi kan i høj grad blive bedre til det. 


Følg mig, og bliv selv lidt mere produktiv og fremgangsrig ...

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}
>