Message layers er skjulte budskaber i vores samtaler. Det vrimler med dem, når vi taler flertydigt. Med flere forståelseslag. Med et humoristisk twist. En underforstået sammenhæng. En overdrevet underdrivelse. En uventet drejning, som kalder på grinet …

Et lille hverdagseksempel: Kollegaen slæber sig ind på kontoret med alle fysiske tegn på at weekenden var for kort. Så kommer det med et glimt i øjet: Thank God, it’s monday!

Vi har mest held med message layers i den komiske afdeling og i den visuelle afdeling – kropssproget. Hvis vi har held med at være dobbelttydige på den sjove måde, kan vi få  meget medvind.

Når vi oplever en, der er virkeligt befriende sjov, så griner vi ikke bare … vi mærker en glad fornemmelse indeni. En belønning. En fortrolighed. Varme.

Når vi oplever dette, så har vi delt message layers med et andet menneske.

Message layers kan få os til at føle os genkendt

Det virker ikke alene på den korte bane. Det virker lige så godt på den lange. Tænk på den af dine kolleger du holder allermest af. Hvad er det ved denne kollega, der er så rart. Altid sur og indeklemt? Nej, vel?

Message layers bruger vi til at udtrykke hvem vi egentlig er, selvom det, der målbart kommer ud af vores mund umiddelbart er korrekt, konventionelt, høfligt og entydigt. Vi bruger det selvfølgelig først og fremmest i direkte dialog, men vi bruger det også i breve, emails, texting, snapchats, køleskabsmagneter og reklamefilm.

Sådan blev denne reklamevideo til

Jeg startede Dialogdesigneren i 2013 og havde brug for at markere ankomsten af en ny spiller på webdesign-markedet. Gerne med et ordentligt plask i andedammen.

Dengang var der ikke mange der brugte reklamevideo. Så det valgte jeg.

Jeg fik en god ven og b-fotograf, Malik Thomas, til at filme. Og ikke nok med det. Malik skaffede også skuespillere. Selv tog jeg tjansen som crew og bogholder. Den største post på budgettet blev patruljebilen, og den næststørste post blev politiuniformen fra DRs kostumeafdeling. Resten kørte vi hjem på et par flasker vin, en kasse kildevand og tre kasser smørrebrød.

Vi optog på Filmstation Værløse. Filmstationen ligger på en nedlagt militær flyveplads, så her er masser af de øde locations, som vi havde brug for.

På en god dag er det skønt at være iværksætter og se ens ideer blive til virkelighed. På en dårlig dag kan både ideer og realiteter blive kørt helt ud i rabatten.

Filmen er skudt og klippet af Thomas Spang Bruun, Matho Film.
Cast: Henrik Ipsen, iværksætter, og Ole Dupont, færdselsbetjent.

Et filmstunt er måske det, der skal til?

Jeg har aldrig et sekund fortrudt, at jeg fik lavet den film. Og jeg tror den dag i dag, at reklamefilm er et godt stunt for nye virksomheder og nye produktkategorier. Et stunt, som er både muligt og nødvendigt.

Der er mange om buddet derude, og de har allesammen en fed hjemmeside, et fantastisk nyhedsbrev og fast arbejde 12 timer i døgnet med at skovle bras på de sociale medier.

Så hvordan skille sig ud?

Med en guerilla-film! Og ikke en småfesen 50-sekunders tik-tok-ting. Nej, et seriøst spark i suppen, som kan gå viralt, fordi den netop går imod strømmen.

Din tur ...

Nu skal du kigge efter message layers i denne reklamefilm, som er skåret over den humoristiske læst. Budskabet er først helt og aldeles fraværende, men dukker så op midt i filmen for at blive skåret ud i pap i slutningen.

Altså det overordnede budskab.

Er der message layers i reklamefilmen? Åja, det er der. Og nu, hvor jeg har givet dig en lille smagsprøve på message layers, er jeg rigtig spændt på, hvor mange skjulte budskaber du kan se. Fortæl mig det i kommentarerne herunder. Jeg kan ikke vente!!!

Hvor mange message layers kan du finde i Dialogdesignerens iværksætter film

Hvor mange message layers kan du finde i Dialogdesignerens iværksætter film

Tror du på, at vi kan få folk til at føle sig godt tilpas på din hjemmeside?
Vi kan jo lade det komme an på en prøve!

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}
>