Hvilket videokamera
skal jeg vælge?

nov 24

Hvilket videokamera skal jeg vælge, hvis … Uanset hvad der følger efter “hvis”, så er svaret altid det samme. Det lyder sådan her:

Det videokamera du har!

Bagved dette Karl Smart-svar ligger den grundlæggende erfaring, at begyndere ganske enkelt opnår de bedste resultater med et kamera, som de kender – eventuelt et kamera, som er helt simpelt at sætte op og betjene.

I dag vil jeg stramme denne gamle sandhed op til nye tider og formulere svaret sådan her:

Det videokamera, som du har i lommen!

Videokamera eller smartphone?

Men igen – det med kendskab til udstyret er det vigtigste. Hvis du er usikker på at optage video med din smartphone, så er det ikke det du skal vælge at gøre.

Hvis du har et ældre videokamera, som du kan betjene i søvne, så brug endelig det!

Det som til alle tider afgør om en videooptagelse bliver en succes er dette:

  • er lyd og billede okay og støjfri?
  • kan man klart se de medvirkendes øjne og mimik?
  • fortæller optagelsen en historie, som giver mening?

Og det som til alle tider kan ødelægge det gode resultat er f. eks.

  • Fotografen fumler i laaang tid med teknik, og stemningen bliver anstrengt
  • Lyd og billede er ubalancerede, fordi fotografen opgav at komme til bunds i problemerne

Den gode historie

Talevideo, reklamevideo og testimonials bæres igennem på to bølger. Den gode historie og det gode drive.

Den gode historie kræver ikke ret meget mere end en godt timet joke: En begyndelse, en midte og en slutning. Timingen ligger i den langsomme opbygning og den pludselige pointe. Kvaliteten ligger i at både opbygning og pointe giver mening hver for sig. Bliver genkendt.

Det gode drive

Det gode drive skabes af en tilrettelægger – dig! Og det sker sådan her

  • du har fuldstændigt styr på teknik og plan og indhold
  • du udstråler ro og sikkerhed og positiv power
  • du har overblik og dirigerer de medvirkende med varme og overskud

Alle disse elementer kan vi komme i mål med, hvis vi ikke forstyrres af teknik, der driller, eller teknik, som vi ikke kan betjene i søvne.

Så meget står på spil, og derfor er dit bedste videokamera til enhver situation: Det du allerede har.

Hits: 10

Leave a Comment:

(4) comments

Add Your Reply

Leave a Comment: