Corona-guide 2: Din personlige sikkerhed

apr 08

Din personlige sikkerhed kommer først! Hvorfor? Fordi du efter al sandsynlighed er familieforsørger. Hvis du bliver smittet, vil det have øjeblikkelige konsekvenser for familiens indtægt, tryghed og velbefindende.

Du gambler forhåbentlig ikke med din personlige sikkerhed – heller ikke for “at være der” for andre!

Du kender allerede de officielle anbefalinger til hudløshed, så her tilføjer vi et par anbefalinger omkring stofmasker, der under Corona-krisen helt uberettiget er i færd med at udvikle sig til modefænomen.

Hvorfor skal vi undgå at bruge stofmasker?

For et par dage siden foreslog den amerikanske præsident i endnu et af sine håbløst uvidende stunts, at alle amerikanere skal have et par stofmasker i gave af staten. Ingen – som i absolut ingen – sundhedsmyndigheder i hele verden, og mindst af alle de amerikanske, anbefaler denne form for beskyttelse. Hvorfor?

1 Stofmasker er i brug over mange timer. Du skiller dig ikke af med dem, du har dem på dig i flere timer, hvis ikke på ansigtet, så i dine lommer, tæt på dine hænder – på trods af at de sandsynligvis allerede er overdrevent inficeret.

2 Almindelige tekstiler kan ikke filtrere virus fra. Tværtimod repræsenterer de en attraktiv overflade til opbygning af hele kolonier af virus, der nu ligger igennem flere timer tæt på din mund, din næse, dine øjne og dine hænder.

I Vietnam har det vist sig, at stofmasker forårsager mere alvorlige infektioner hos dem, der bærer maskerne!

Reference: https://www.npr.org/sections/goatsandsoda/2020/04/03/826996154/coronavirus-faqs-is-a-homemade-mask-effective-and-whats-the-best-way-to-wear-one?t=1586340468163

I Japan siges den traditionelle stofmaske at have bremset kurven for COVID19-infektioner, men brugen af masker er hovedsageligt baseret på tradition – ikke på hardcore-statistikker.

Reference: https://www.thelancet.com/journals/lanres/article/PIIS2213-2600(20)30134-X/fulltext

Beskyt andre og betal en høj personlig pris

Eksperter medgiver, at stofmasken kan beskytte den inficerede person mod at inficere andre, men denne beskyttelse kommer med en meget høj pris:

3 Vira fastholdes i omløb inde i den maskebærendes egne luftveje, hvorved de opbygger en højere og mere farlig infektionsgrad.

4 Hvis du ikke er veluddannet eller guidet i den rigtige brug af stofmaske, har du stor risiko for at inficere dine hænder, imens du fjerner masken fra dit ansigt.

5 Du skal også beskytte dine øjne, i det mindste med et par solbriller eller endda svømmebriller.

6 Inficerede personer (med eller uden symptomer) er mere tilbøjelige til at forlade isolationen og gå  ud, når de tror, at stofmasken yder beskyttelse til dem selv og andre.

Reference: https://www.theguardian.com/world/2020/apr/07/face-masks-cannot-stop-healthy-people-getting-covid-19-says-who

Ikke en eneste myndighed anbefaler stofmasker

7 Stofmasker er ikke på listen over anbefalede forholdsregler fra WHO eller nogen andre sundhedsmyndigheder! Maskerne anbefales i nogle asiatiske lande af regeringer mest baseret på lokal tradition. Og i USA er de anbefalet af den øverstbefalende idiot.

8 Vi anbefaler alle at holde sig strikt til sundhedsmyndighedernes anbefalinger, men uden at slække på instinktet og den sunde fornuft.

  • Vask eller sprit hænder hyppigt.
  • Nys i dit ærme, ikke i dine hænder.
  • Hold afstand og begræns fysisk kontakt.
  • Vær ekstra grundig med rengøring hjemme og på arbejdspladsen
  • Tag ekstra hensyn til ældre og svagelige medborgere.

9 Når du skal pudse næse, brug engangslommetørklæder og sørg for at destruere dem efter brug.

Hvad sundhedsmyndighederne overså

Jeg tør godt risikere mit gode navn og rygte på at tilføje en forholdsregel, som til min store undren er fraværende i sundhedsmyndighedernes anbefalinger:

10 Når du er ude iblandt mennesker, så træk alene vejret igennem næsen.

Den korte forklaring kan læses i enhver lærebog for fysiologistuderende. Forklaringen lyder, at vejrtrækning igennem munden trækker partikler og vira uhindret direkte ind i dine luftveje, bronkier og lunger. Helt uden filter.

Når du derimod trækker vejret igennem næsen, sker følgende:

De små slimdækkede fimrehår i næsehulen opfanger langt de fleste partikler og vira og transporterer dem forbi dine luftveje direkte til spiserøret og mavesækken.

På deres vej igennem næsehulen udsættes vira for små bitte doser af den dræbende gasart nitrogenoxid.

De vira, som ikke allerede er dræbt, når de forlader næsehulen, bliver dræbt i fordøjelseskanalen af mavesyre.

At trække vejret nasalt betyder en virusbeskyttelse på over 90 procent. At bære maske er en fifty-fiifty-game. Jeg ved godt, hvad jeg vil vælge!

Artiklens forfatter er ikke sundhedsfagligt uddannet; ejheller forsker. Jeg arbejder til daglig med indsamling og validering af nyeste internationale sundhedsforskning til brug i programforløb med kronisk syge om at rehabilitere og styrke de syges eget immunforsvar.

CARSTEN LEGAARD

Leave a Comment:

Leave a Comment: