De vanskelige samtaler. Og
grunden til at du skal opsøge dem

okt 13

Emne: De vanskelige samtaler
Vinkel:
Derfor flygter vi helst fra dem
Takeaway:
De vanskelige samtaler kan blive vores løftestang for personlig udvikling og lederpotentiale

Studieretningsprojekt. Mesterlære. Job. Egen virksomhed. Ægteskab. Alvorlig sygdom. Skilsmisse.

Dette er ikke drejebogen til en grum personskildring. Det er syv forskellige livssituationer, som alle har noget til fælles. Kan du gætte hvad det er?

Disse situationer kræver allesammen ny viden, ny indsigt og ny praksis – kort sagt, personlig udvikling.

Personlig udvikling kræver læring. Og læring kræver, at vi åbner os for andre menneskers viden, indsigt og vaner. Læring kræver samtale. De syv livssituationer indebærer alle vanskelige samtaler. Samtaler, som kræver, at vi sætter os selv på spil. Det er derfor jeg har valgt dem. 

Al samtale er svær

Du skal bare vide, at alle samtaler indebærer de samme vanskeligheder. Nøjagtig de samme. Bare i højere eller lavere doser. Spørgsmålet er ikke, om der er konflikter. Det er der. Altid. Spørgsmålet er, om vi kan løse op for konflikterne. Lære af dem. Vokse med dem. Og komme videre.

En af de vanskeligheder, som er til at få øje på, er, at det samme ord ikke betyder det samme for to mennesker. Selv om vi kan slå ordet op i ordbogen, vil det stadig klinge forskelligt i to sæt øren. Bagved hørelsen er der to forskellige erfaringsverdener, to forskellige farvninger, to forskellige sæt forventninger.

På denne baggrund er det nærmest et mirakel at ikke alle samtaler går i smadder, men at nogle faktisk lykkes. Selv samtaler så vanskelige som i sin tid samtalen mellem livstidsfangen Nelson Mandela og regeringschefen Piet Botha. Og så er i hvert fald min nysgerrighed vakt. Hvornår er det lige at det lykkes? Og hvorfor lykkes det?

Hvorfor synes jeg det er vigtigt? Det gør jeg, fordi alting tyder på, at det netop er i forbindelse med de vanskelige samtaler, at vi udvikler os som mennesker – bliver klogere, visere, modigere, mere kærlige og mere rummelige.

Jeg har læst et bjerg af bøger om emnet. Af udviklingsorienterede sjæle fra både politik, humanoria, naturvidenskab og kampsport. Her er nogle helt praktisk anlagte åbninger, som jeg har fundet, og som giver dig markant bedre samtaler … når du har lært at praktisere dem:

Første åbning: Træk dig lidt tilbage

Den første åbning går ud på at du trækker dig tilbage før mødet. Ikke som i “Jeg tager lige en lur”, men som i “tid til eftertanke”. Tilbagetrækning er nødvendigt, fordi vi som regel går ind til vore vanskelige samtaler i forsvarsposition.

Vi medbringer forventninger og indprægede handle- og tankemønstre, som måske er grundlagt for årtier siden og i en helt anden sammenhæng. Dette er hverken specielt negativt eller positivt. Det er bare et vilkår, og vi må tage højde for det.

Vi må gøre os umage for at sikre, at vi i det vigtige møde ikke behandler modparten ud fra automatreaktioner, men ud fra et ærligt forsøg på at sanse og forstå hvad der er på spil imellem os lige her og nu.

Tilbagetrækningen giver os mulighed for at tage et køligt overblik over, hvad vi selv medbringer til mødet ud over mål og agenda. Hvilke forventninger og fordomme nærer vi, hvor realistiske er de egentlig, hvor meget af dem bunder i formodninger, hvor meget i reel viden, hvad ønsker vi at få ud af mødet, hvad kræves der af os for at komme i den ønskede retning osv.

Derfra kan vi gå til mødet med et forsæt om at være åben, men ikke sårbar. Sensitiv, men ikke sensibel.

Anden åbning: Prøv med empati

Anden åbning er at gå en tur i modpartens sko. Nu handler det om at se mødet, dets deltagere, dets forventninger og muligheder fra modpartens perspektiv. På denne måde får du mulighed for at forudse og styre uden om oplagte konfliktpunkter, som ellers ville spænde ben for mødet og dets resultat. Du får måske tilmed en ny forståelse og respekt for din modpart og dennes perspektiv og et konkret, reelt grundlag at vurdere mødets muligheder og begrænsninger ud fra.

Hvis du ikke synes du har kendskab nok til dine modparter, så er det ikke forbudt at tage kontakt med samtalens øvrige parter på forhånd for at lodde deres forventninger og standpunkter.

Tredje åbning: Drop dine egne forventninger

Nu kan du sætte et (mere) realistisk mål for mødet og forberede dig på rollen som konfliktløser, hvis det er det, mødet handler om, eller samarbejdsarkitekt, hvis det er det. 

A propos mål: Den bedste garant for et vellykket møde er at parkere sine egne mål og forventninger uden for mødeværelset og så i stedet bruge al sin energi og alt sit nærvær på at skabe en god og åben proces.

Når denne proces er etableret og godt kørende, så vil dine personlige mål og forventninger også blive tilgodeset. Måske endda i langt højere grad, end hvis du fra starten havde styret benhårdt efter dette bestemte udkomme.

Fjerde åbning: Skab  jordforbindelse

Under hele samtalen er det dit ansvar at lede dig selv og din modpart i samklang, og det forudsætter, at I to opnår indbyrdes kontakt på et dybere plan end det rationelle og et mere skridsikkert plan end det følelsesmæssige.

Dette tredje plan har vi allesammen: Det er sensitiviteten, altså det, at vi agerer i situationen ud fra, hvad vores fysiske sanseapparat fortæller os. 

I vestlig tradition er vi vænnet til at skelne mellem bevidsthed og underbevidsthed, tanker og følelser.

I østlig tradition er tænkningen dybt integreret med kroppen og universet. De gamle indere taler om et punkt, hara, som er både kroppens og selvets center. Moderne neurologisk forskning bekræfter, at mennesket ikke kun modtager sanseindtryk fra specialiserede sanseorganer som øjne, ører og næse, men fra hver eneste celle i kroppen. Især, naturligvis, fra nervebanerne.

Kroppens største koncentration af ultrafine forgrenede nervebaner finder vi i mellemgulvet. Måske er der en uudforsket sammenhæng mellem denne fysiologiske realitet og udtrykket “mavefornemmelse”.

Til hverdag er vi mest vant til at forbinde os med andre mennesker igennem tanker (strategi, agenda) og følelser (ærgerrighed, gamle sår, krænkethed, stolthed, irrationelle slutninger og kortslutninger). Men selve dette niveau af kontakt er også det, der begrænser vores fremdrift og byder på modstand. For de andre har oftest en helt anden strategi, en anden agenda og andre følelsesmæssige triggere.

For at komme på omgangshøjde med andre mennesker i en svær samtale eller et vigtigt møde, må vi tage stærkere midler i brug end de sædvanlige. Vi må ty til mavefornemmelse, intuition, sanser og hara!

Alle møder ender med et udbytte af en slags, men  et positivt, stærkt og vedvarende udbytte opnås kun i møder, hvor et centreret menneske har kunnet forbinde sig sanseligt med et andet centreret menneske og fundet dybere, sandere svar på fælles udfordringer.

Hvor vidt mødet bliver bragt op på dette højere niveau, det er dit ansvar.

Du leder både dig selv og modparten væk fra agenda, forventning og strategi, væk fra ladede følelser og automatreaktioner, længere i retning af det sansede og centrerede.

Når jeres to centre mødes på denne måde, vil du erfare, at i begge styrkes, både i integritet, opfattelsesevne og handlekraft. De fleste ikke-reelle forhindringer vil blive opløst.

Der vil endnu være nogle få praktiske og virkelige forhindringer tilbage, men med jeres forenede kræfter og i efterklangen af et på alle måder givende møde kan I nemt identificere disse forhindringer og kigge på, hvad der skal til for at tackle dem. 

Femte åbning: Bevar roen

Du har nu gjort dit bedste. Mødet kan dog stadig gå hen og blive en fiasko. Din modpart har måske et bundet mandat og siger noget i retning af “vores løsning eller ingen løsning”. Din modpart går måske aggressivt til værks ud fra en erfaring om at det som regel får modstanderen gjort “mør”. Luften er tyk af fornærmelser!

Det er godt nok frustrerende at have forberedt sig så godt og så se hele spillet fejet af bordet.

Hvad gør vi så nu?

Hvordan tackle modstanden?

Jeg gør mig umage for at forblive centreret, mens jeg stjæler lidt tid til at tænke over en passende reaktion. Kamp til stregen eller opgivelse er ikke de eneste valgmuligheder. Ud over disse to kan jeg overveje hvad der sker, hvis jeg:

  • argumenterer 
  • forholder mig  passivt afventende
  • bruger en finte
  • følger med angriberen i angrebets retning 

Disse handlemuligheder er ikke så udsigtsløse som de umiddelbart forekommer. Tænk bare på hvordan Tordenskjold under belejringen af Marstrand foregav at have mange flere tropper end han reelt havde. Tænk på jiu-jitsu eller aikido, hvor den angrebne part udnytter angriberens styrke, fart og retning til at neutralisere angrebet.

Hvis din modpart agerer åbenlyst urimeligt, så er det ikke nødvendigvis dit stærkeste kort at være forarget og skælde ud over den urimelige fremfærd. Ingen reaktion kan være en stærkere end slet ingen reaktion! Et langt øjebliks pinlig tavshed kan  overraske din modpart, ødelægge angrebets effekt og fremtvinge et forsøg hos modparten på at forklare eller undskylde.

Og så er der åbnet en sprække …

Opsummering

En god mødeledelse er vigtigere for mødets gode udfald end både dagsorden, agenda, kaffe, projektor og whiteboard – tilsammen. Den gode mødeleder kan nemlig aktivere sine mødedeltagere med fem forholdsregler

  1. tilbagetrækning og eftertanke før mødet
  2. en gåtur i modpartens eller de øvrige mødedeltageres sko
  3. at befri sig selv for mål og forventninger
  4. at lede sig selv og de andre deltagere til større åbenhed igennem centrering
  5. at tackle uenighed og konflikt på en voksen og centreret måde

Frugtbar dialog handler mindre om evnen til at sige de rigtige ting og mere om evnen til at kunne sanse både dig selv, din modpart og hele situationen.

Det er på ingen måde givet, at du og din modpart oplever forbindelse og forståelse og skaber et godt kompromis. Men det er givet, at den af jer, som på en gang kan forblive i sit center og derfra mærke, møde og håndtere situationen, er den, som evner at lede jer frem til det efter omstændighederne bedst mulige resultat. Og ofte mere end det.

Godt møde!

Litteraturliste

Sarah Rosenthuler: Lifechanging Conversations

David Bohm: On Dialogue

Daniel Shapiro: Negotiating the Nonnegotiable

Raphael Cushnir: Sæt dit hjerte i brand

Har du andre gode ideer, så del dem med os andre her i kommentarerne. Tak!

Hits: 141

Leave a Comment:

Leave a Comment: