Et eneste effektivt alternativ til spam

okt 04
Et billede af spam

Det er så moderne at auto-konfigurere en email kampagne i 50 afsnit og så trykke på knappen. Eskadrillen letter og tømmer sin spam-last ud over troskyldige indbakker.

Er jeg den eneste, der er både fysisk og mentalt udmattet af det digitale hamsterhjul med email, Facebook, Twitter, LinkedIn og endnu et par meter emails og updates og notationer og plingggg-plingggg?

Og så er jeg endda selv en af dem, der samvittighedsløst spreder mit eget gylle i adskillige tråde og indbakker.

Men nu skal det sgu’ også være slut. Hermed opfordrer jeg dig til, at kvitte abonnementet, sætte mig på spam-listen i din indbakke og “unlike” mig på alle de sociale medier. Eller … overvej i det mindste, om jeg forsigtigt vurderet fortjener en chance til.

Jeg vil i hvert fald nødig være den, som i dine øjne er en “spammer”, et tidsspilde, en kilde til daglig eller bare ugentlig irritation.

Derfor: Stryg mig af listen, hvis jeg ikke er i orden, okay, fin i kanten, berigende, sjov, bevidsthedsudvidende!

Og til alle andre, der overlagt eller uoverlagt spammer fora, indbakker, tråde, medier, mennesker: Overvej lige et øjeblik, om det er umagen værd at forvandle potentielle kunder eller venner til irriterede fjender, blot fordi du glemte at fortælle dem noget relevant og brugbart.

Dét, kære spammer, er det eneste effektive alternativ.

 

 

P.S. Der er kommet et ret høfligt plugin i WordPress-universet. Det hedder Postmatic og går egentlig bare ud på, at folk, der gerne vil følge med i, hvad du skriver på din blog, nu også kan følge med i, hvad andre siger til dine blogindlæg i kommentarsporet. Men Postmatic gør en ting til. Den giver dine abonnenter en kærkommen lejlighed til at genoverveje, om de overhovedet gider blive hængende. Er det et skræmmende perspektiv? Hvis det skræmmer dig, så har du endnu mere grund til at installere Postmatic. For hvem ønsker dybest set at være til overs i andre menneskers indbakke??

??

Leave a Comment:

(2) comments

rahau 10/04/2015

OBS – Jeg er stor gavn af Dialogdesigner-informationer. Please la´vær´med at stryge mig fra jeres positiv-liste.

Reply

Det er fanme en befriende kommentar!

Reply
Add Your Reply

Leave a Comment: