Hvis du vil høres: Repost

aug 24

Repost, repost, repost. Og hvis det ikke er nok: Repost!

Hvorfor blogger vi? Mon ikke det er, fordi vi gerne vil høres? Hvis du ikke oplever at blive hørt, så betyder det ikke nødvendigvis, at din stemme ikke er original nok, eller at dit indhold ikke er “klogt” nok. Det kan helt banalt skyldes, at kun 4-5 procent af dine potentielle tilhørere er “på” i det øjeblik, hvor du trykker “send”.

Efter få sekunder er dit seneste indlæg på Facebook ikke længere synligt for dine venner og bekendte og følgere. Indlægget er allerede skubbet flere pladser ned på tidslinien – ud af skærmbilledet.

Ude af øje, ude af sind, som de gamle harniskklædte kæmper sagde.

Hvis du tager din blogging alvorligt, gentager du dig selv. På nutidsdansk: du reposter. Og du gør det ikke bare en enkelt gang. Du poster hårdnakket dit seneste indlæg tre-fire gange dagligt, tre-fire dage om ugen, tre-fire gange om måneden, tre-fire gange om året …

Bliver folk ikke trætte af mine evindelige gentagelser? Nej, folk bliver ikke trætte af gentagelser, som de ikke ser. Som sagt er ganske få procent af dine venner “på” i det øjeblik, hvor du poster. Derfor: Undlader du at reposte, snyder du størstedelen af dine følgere for nogensinde at opdage, at der var en post. Fik du den?

Det tager naturligvis lidt tid – indtil flere minutter – at skemalægge en række reposteringer. Hvis din tid er seriøst optaget med andre gøremål, så tag en af de mange auto-reposter-apps til hjælp. Søg efter apps som Buffer, Tweetdeck, Hootsuit, Coschedule eller MeetEdgar – og kom i gang. Hellere et par sekunder før end senere!!

 

Har du ikke tid til at sætte dig ind i alle de her apps, endsige vælge en af dem ud, så går min varmeste anbefaling til Buffer. Nem og logisk – og gratis for alle os, der ikke har titusinder af følgere.

 

Repost - det kræver gentagelse at blive hørt

Vil du være med til at udforske, hvad en åben dialog kan gøre for os, vore relationer og vores business, så abonnér på mit nyhedsbrev og få værdifulde øvelser i indbakken.

Leave a Comment:

(1) comment

Lise Halskov 08/29/2015

Hej Carsten – god pointe! Jeg plejer at sige, at når du selv er ved at få kvalme af at se/skrive dine opdateringer og mails om det samme, så er det der, at din målgruppe er ved at opdage, hvad du laver… 🙂

Reply
Add Your Reply

Leave a Comment: