Public Relations regel nr. 1: Gør aldrig tingene halvt

apr 10

Et stort skandinavisk Public Relations firma med speciale i branding og e-mail kampagner har gjort i nælderne.

Du er sikkert ligeglad. Det er jeg dybest set også. Men eksemplet er så ufrivilligt komisk, at du alligevel skal have det på et sølvfad:

Eksemplet er et e-mail-nyhedsbrev fra Public Relations firmaet NN.

E-mailens emnelinie lyder lovende: “Tag et gratis online kursus i visuel PR”. Så jeg åbner e-mailen og får dette pragteksempel på visuel PR:

Public Relations blunder

 

Vi behøver næppe lege “Find fem fejl” her. Men når man er et Public Relations Bureau, skulle man måske gøre sig ekstra umage med at sikre et visuelt indslag i e-mailen, som reklamerer for et gratis online kursus i visuel PR.

Jeg siger det bare …

Public Relations med hukommelsesbesvær

Prøv engang at kigge på navnet i e-mailens adressat-linie og navnet lige under overskriften.

Det burde være en nobrainer for et stort Public Relations bureau at huske folks navne. Ellers er jeg temmelig sikker på, at folk kvitterer med bevidst at glemme bureauets navn.

Kig også på indledningen: “Du tænker måske på, hvorfor du skal bruge visuelt indhold?”

Hvem, mig? Hvad tænker du selv på, kære afsender?

Jeg ville personlig tænke mig bedre om og finde på en åbning med noget, som virkelige mennesker virkelig tænker over. Tro mig, de færreste mennesker er parate til at blive vækket midt i deres rutinemæssige indbakke-tjek og bedt om at svare på, hvad de mener om vigtigheden af visuelt indhold.

Jeg siger det bare …

Den ene ting, der gik godt …

E-mailen fortsætter: “At gøre sig bemærket er svært …”

Aaahr, det ved jeg nu ikke rigtig, om jeg vil skrive under på. Det gik da meget godt for bureau-tossen her.

Nå, færdig med at hovere. Det er ikke konstruktivt. Med mindre vi kan lære af det.

Hvad kan vi så lære af denne bureau-blooper?

Læren er …

  1. Det er i orden at fejle. Bare fejlen ikke rammer lige ned i det, som man gerne ville demonstrere en vis ekspertise i. I dette tilfælde “visuelt indhold”.
  2. Det er i orden at være underkastet nogle vilkår. For eksempel det vilkår, at de fleste e-mail-klienter er indstillede til ikke at vise billeder. Men at være underkastet er ikke nødvendigvis det samme som at affinde sig med. Lidt kreativ sproglig instruks i billedets fil-navn eller alt-tekst kunne have reddet æren for det store skandinaviske Public Relations firma. Og kunne have givet nogle modtagere lyst til at klikke billedet aktivt.
  3. Det er i orden at udsende massereklame styret af autoresponders. Men det er ikke i orden at spare på medarbejderne, der kan læse korrektur og tjekke, at navnet på modtageren er det korrekte.
  4. Det er i den grad i orden at forære folk et 15 minutter langt online kursus i visuel PR. At kurset senere viser sig at foregå på engelsk, er en mindre detalje, som vi nok kan leve med. At kurset ikke er gratis, men koster en e-mail-adresse, er, om ikke pletfrit, så dog en nødløgn, som vi er blevet så vant til at møde, at det er blevet socialt accepteret. For en kommerciel virksomhed som et PR-bureau må det dog have en vis betydning, at relationer med måske kommende kunder bliver både langvarige, sunde og tillidsfulde. Derfor ville jeg have været håbløst ærlig omkring både sproget (engelsk) og prisen (e-mail-adressen).
  5. Den vigtigste lære af denne blooper er måske i virkeligheden, at relationer er en kompliceret, dybt personlig og følsom feature, som “man” – bureauer, kampagner, sælgere af Guds nåde – skal være yderst forsigtig med at sætte på formel, maskinpost og autoresponder. Med mindre man er hamrende musikalsk og magter at få sine robotter til at synge sød sirenesang til egoet …

 

Leave a Comment:

Leave a Comment: