Er du i gang med at opbygge en iværksættervirksomhed, så er markedsføring ikke det første, du skal kaste dig over.
Tværtimod.
Koncentrér dig 100 procent om de kunder du har. Jo bedre du hjælper den kunde du har her og nu, des større er sandsynligheden for, at den næste kunde kommer af sig selv.
De første skridt til at skabe omsætning skal ikke handle om markedsføring. De skal handle om dig, din virksomhed, dit produkt, og din væremåde, din præcision, dit humør, dine hverdagsvaner, din timing, og din levende interesse for at hjælpe andre … Det var ni.
Markedsføring kommer ind på en tiendeplads, hvis du spørger mig.
Når du er nået så langt med dig selv og dine nuværende kunder, kan du begynde at fortælle historien for en bredere kreds. Måske via de sociale medier. Måske på egen hjemmeside. Du ved bedst selv, hvad der passer bedst til dine kunder.
De fleste begynder med markedsføring og bruger mange kræfter på at fortælle en historie, som de dybest set ikke selv tror på og derfor har helvedes svært ved at få andre til at tro på.
Derfor: Gem markedsføringen, indtil du har opbygget en sund og indtægtsgivende kundebase.
Abonnér på mit nyhedsbrev og få værdifulde tips til dialogen med dine kunder –