Iværksætter-interview: Misha Sakharoff

okt 27

Iværksætter-interview: Ingeniør, musiker, komponist, underviser, mentaltræner og åndedrætsterapeut … 49-årige Misha Sakharoff, Nødebo, har mange talenter og synes ikke det er nødvendigt at vælge noget fra.

“Det vigtigste er, at man brænder for det man gør,” siger Misha Sakharoff.

Misha driver sin egen musikskole, han spiller tre instrumenter i tre forskellige triojazz-konstellationer, han er mentaltræner for sportsfolk og scenekunstnere, og så er han hovedkraften bag Sakharoff Integrative Health Protocol.

Protokollen kan bedst beskrives som et træningssystem for mennesker, som er parate til at investere seriøst i en sund levemåde og et glædesfyldt liv uden sygdomme og uden medicin.

Seriøst betyder i denne sammenhæng, at du må være parat til at føje tre slags træning til den fysiske træning, som du allerede har med i din hverdag.

Ny livsstil – træning på alle tangenter

De tre træningsarter er

  • tredimensional multifunktionel opvarmning
  • vejrtrækningsøvelser
  • centreringsøvelser

Ved siden af øvelserne skal du arbejde med at lægge din livsstil om til

  • ketogenisk diæt
  • en daglig fasteperiode
  • daglige målinger af puls, vejrtrækningsmønster, søvnmønster og ernæring

Det er ikke alternativ behandling

“Mit  alternativ til medicin er ikke “alternativ behandling”, understreger Misha Sakharoff i vores iværksætter-interview.

“Det er et fysiologisk træningsprogram, som bygger på anerkendt forskning. Programmet gør den syge i stand til at tage ansvaret for egen behandling, at mobilisere alle medfødte ressourcer og at neutralisere de stress-faktorer, som har hovedansvar for langt de fleste af vor tids livstilssygdomme – gener som allergi, astma, diabetes I og II, Alzheimer og forskellige typer cancer.”

Sakharoff-protokollen er også for den raske, som hellere vil forebygge i tide end leve måske mange år af sit liv med alvorlig sygdom og nedsat livskvalitet. Og for idrætsudøveren, som vil dyrke sin idræt i mange år uden at blive stoppet af skader og nedslidning.

Giv os dit forslag til den næste hovedperson i vores iværksætter-interview. På forhånd tak!

 

Leave a Comment:

(1) comment

Add Your Reply

Leave a Comment: