Folkemødet 2015: Dialogen presser sig på

jun 07
Foto fra Folkemødet 2015

Folkemødet 2015 på Bornholm. Der er heldigvis mange tegn på, at dialogen trives i vores samfund. Det kommer bare ikke så let til syne i medierne. Men fra på torsdag og fire dage frem vil alle medier tune ind på på Folkemødet på Bornholm. Begivenheden har bragt udkantsøen Bornholm og feriebyen Allinge helt ind i centrum af danskernes politiske hverdag. Den har muligvis også givet politikere og magthavere en høflig, men bestemt påmindelse om, at der også er politisk holdning og opfindsomhed uden for Slotsholmen og ministerierne.

Og på mødets sidste dag vil Dialogprisen blive uddelt til en politiker, som i løbet af Folkemødet i særlig grad har lyttet, været i dialog og ladet sig påvirke under debatten på Folkemødet. Det er Folkemødets deltagere, der nominerer politikere til prisen. Det er da et godt tegn, er det ikke? Frem i lyset med de positive forbilleder! Fremragende! Tak!

Folkemødet vil sætte sig spor …

Rom blev ikke bygget på en dag, og mange af politikerne vil stå frem på Folkemødet med vanemæssig megafontale og skråsikre synspunkter, funderet på knapt så sikre fakta. Mange dem vil falde for fristelsen og bruge mødet som en platform til at tørre deres egen opfattelse af virkeligheden af på minoriteter og realiteter. Mange af dem vil bagefter tage hjem og være fuldstændig uberørte af nye argumenter og nye bekendtskaber.

Men over tid vil Folkemødet med dets frie tone og dets insisteren på åben og ligeværdig dialog påvirke resten af Danmark og sætte sig spor i danskernes debatkultur. Også i de koldere årstider.

Og så mangler vi bare …

De store interesseorganisationer, som fx Dansk Industri og Dansk Erhverv, er også med på Folkemødet. Jeg nærer et spinkelt håb om, at særligt de vil tage hjem fra Folkemødet en erfaring rigere. De trænger nemlig i den grad til at få rusket op i de fastlåste holdninger, som de dag efter dag søger statistisk og faktuel bekræftelse på i deres velbemandede presseafdelinger. Holdninger, som de tiltror så stor sandhedsværdi, at det i sig selv spærrer for udsynet til andre sandheder, endsige åbne sig for dem – gå i dialog med dem.

Tænk, hvis blot en af disse organisationer blev inspireret til at stille flere åbne spørgsmål og producere færre megafontaler! Det ville være en sand gave til dansk erhvervsliv og konkurrencedygtighed.

Vil du være med til at udforske, hvad en åben dialog kan gøre for os, vore relationer og vores business, så abonnér på mit nyhedsbrev og få værdifulde øvelser i indbakken.

Leave a Comment:

Leave a Comment: