Dialogdesigneren – hvem er det?

jun 13

Mit navn er Carsten Legaard. Jeg er dialogdesigneren. Det er ikke noget du kan læse på universitetet. Det er summen af tredive års arbejde med journalistik og kommunikation og storytelling tilsat et drys af den gode livserfaring. Og opdateret til det 21. århundredes samtalebænk, internettet.

Jeg hjælper selvstændige, iværksættere og artister med at udvikle kundedialogen i alle led fra det daglige salgsarbejde og mødevirksomhed til hjemmesiden, søgemaskinerne, vejviserne og de sociale medier.
Igenem et par årtier er det blevet tiltagende svært for nystartede virksomheder at få opmærksomhed i markedsføringsmalstrømmen. Mit bud på en løsning er at lade helt være med at markedsføre og i stedet bruge kræfterne på at skabe direkte kunderelationer og direkte dialog. Fordi:
Du får en bedre forståelse af din kunde, og kunden får en bedre oplevelse af dig. Det giver stærkere relationer, flere anbefalinger og mere salg.
Med en sund dialog baseret på det helt naturlige interessefællesskab mellem kunde og leverandør kan du ligefrem spare tid og penge.
Når du er klar til det, kontakter du dialogdesigneren her. Jeg glæder  mig til dialogen med dig.

Dialogdesign – hvad er det?

Jeg kalder mig dialogdesigner, fordi jeg i mange år har trænet mig selv og andre i at gå ind til vanskelige samtaler med tilpas ydmyghed, åbenhed og respekt. For modparten.
Jeg hjælper dialogen på vej
  • hos enkeltpersoner, der har en problematisk historie med at “ville for meget og opnå for lidt” i forhold til andre mennesker.
  • i virksomheder og organisationer, hvor samtalen er blevet lidt for stiv og formel, lidt for låst af tabuer eller uskrevne “love”, lidt for ensrettet fra ledelsen til “dem i marken”.
  • hos selvstændige og virksomheder, som i benovelse over moderne eller sofistikerede marketingmetoder er kommet ud af trit med deres kunder og er i fare for at miste kundernes tillid, feedback og loyalitet.
  • som medlem og aktivist hos det danske Center for konfliktløsning

 

Leave a Comment:

Leave a Comment: