Dialogdesigneren cases 2016 so far

okt 26
Dialogdesigneren cases 2016

Dialogdesigneren cases 2016: Fååk, jeg er beskedenheden selv

Ni måneder er gået af 2016, og jeg har for få dage siden afleveret halvårs regnskab. I forlængelse af dét kom jeg til at kigge på årets Dialogdesigneren cases. Og så undrede jeg mig.

Der var nemlig dét ved de dér Dialogdesigneren cases, at temmelig mange af dem var videojobs. Og på en måde var netop de jobs gået helt hen over hovedet på den person, som stod bag kameraet på alle optagelser – det vil sige: Mig!

Når nogen spørger til, hvordan det går med mit firma, har jeg udviklet en vane med at  svare ret så jysk: Nåeh jo, det går da. Jo, der er ikke ligefrem underskud. Jeg betaler en smule i skat i år, og det må jo så være gode tegn?

Bullsh!t Come on!

Lad os i stedet prøve med et fakta-tjek:

I de første tre kvartaler af 2016 har jeg produceret 45 timers video til online sundhedskurset “Sakharoff Lifesaver“.

I de første tre kvartaler af 2016 har jeg sammen med fortælleren og foredragsholderen Jens Peter Madsen tilbragt sådan cirka 15 hele dage med at prøvefilme og konceptudvikle på et nyt tv-koncept om mundtlig historiefortælling – lige ud af hovedet og uden bog.

I de første tre kvartaler af 2016 har jeg for av-, tv- og filmbranchens magasin Monitor rejst Danmark rundt efter iværksætter- og freelancerhistorier, som jeg har formidlet i tekst, stillfoto og video til magasin og web.

I de første tre kvartaler af 2016 har jeg produceret en portrætvideo om den fynske historiefortæller Eli Rasmussen og løst kommercielle videoopgaver for hotelbranchen i Skandinavien.

Næste gang nogen spørger …

Indimellem dette har jeg serviceret blandt andre Røde Kors og Tivolis Promenadeorkester med webdesign, content, strategi og support …

Næste gang nogen spørger, tror jeg, at jeg vil udvise lidt mindre beskedenhed. I al beskedenhed.

Leave a Comment:

(2) comments

Michael 11/25/2016

Ved læsning af dine sider, fandt jeg megen inspiration og, de vakte bestemt lysten til at kigge lidt på det “der var nået” før, jeg går videre med det der endnu ikke er nået.

Reply

Ja det er godt at rekapitulere med jævne mellemrum. Men glemmer let alt det som man har nået og husker kun alt for godt alt det som man endnu ikke har nået.:-)
Det giver flere kræfter og mere overblik at rekapitulere.
Tak for sangen.
Jens Peter

Reply
Add Your Reply

Leave a Comment: