Hvor stort er dækningsbidraget på din hjemmeside?

jun 15
Foto fra den amerikanske film Margin - dækningsbidraget

Dækningsbidraget

skal være positivt i alle ender af virksomheden. Hvad markedsføringen koster, skal markedsføringen minimum tjene hjem. Hvad IT koster, skal IT minimum tjene hjem. Hvad hjemmesiden koster, skal hjemmesiden minimum tjene hjem.

Dækningsbidrag kan forstås på flere måder. Hvis dit mål er at sælge, er dækningsbidraget kroner og øre. Hvis dit mål er at få mange besøg, er dækningsbidraget gode besøgstal.

Her får du kvit og frit tre hurtigt udførte ideer til, hvordan du får flere besøgende ind på din hjemmeside:

1 Find en, to eller tre hjemmesider, som dækker samme interesseområde som din egen hjemmeside – men gerne i større skala. Tag direkte kontakt til hjemmesidens ejer og foreslå et linkbytte. Når I henviser til hinanden, får I begge flere besøgende. Men det er vigtigt, at du finder partnere, som er seriøse og har gode besøgstal. Hvis det er relevant, så bliv repræsenteret med et link hos en faglig sammenslutning eller et fagligt debatforum eller en rådgiver-database. Selvom det skulle komme til at koste kontingent-kroner, kommer investeringen hjem igen i form af flere besøgende.

2 Når du finder gode ideer og tiltag hos beslægtede hjemmesider og konkolleger, skal du ikke ærgre dig gul og grøn. Du skal tværtimod bruge din egen hjemmeside til at rose deres idé i høje toner og linke til dem. Du får som minimum dine konkolleger til at besøge din side. Og du får sandsynligvis credits af dine egne besøgende for at dele “godt stof”.

3 Gør det til en vane at forbedre på din hjemmeside mindst en gang om ugen, gerne mere. Selvom ambitionen for din hjemmeside er, at den blot skal være et visitkort for din virksomhed eller din mission, så skal visitkortet jo i cirkulation, og i cirkulation kommer den kun, hvis den bliver opdateret hyppigt og regelmæssigt. Gør ligesom jeg: Forær dine besøgende nogle tips og informationer. Hvis du får spørgsmål fra kunder eller besøgende, så benyt lejligheden til at skrive nogle linier som svar og sæt indlægget på hjemmesiden. Og kan du ikke finde på mere at skrive om, så vender du den bare om og stiller dine besøgende et relevant spørgsmål. De mange opdateringer med nyttigt og relevant indhold er simpelt hen “måden” du bliver opdaget på i web-universet anno 2015.

Hvis du endnu ikke har fået gjort din hjemmeside læsbar på mobile enheder, så skal du vide, at den ene handling kan fordoble trafikken på din hjemmeside. Hvordan du gør det, er et af emnerne på mit WordPress-kursus om online gennemslagskraft.

Når det handler om software, apps og hjemmesider fokuserer vi ofte på det tekniske. Men selvom om teknikken er fantastisk, så er det helt andre ting, der afgør, om du får fat i kunden – det er brugsværdi, toneleje, sprogstil og brugervenlighed.

Dækningsbidraget, kundeforståelsen og de uimodståelige tilbud kommer i forgrunden på mit WordPress-kursus, hvor du bliver serviceret på det tekniske og udfordret på det strategiske!

Du kan tage online kurset, når det passer dig!

 

Leave a Comment:

Leave a Comment: