Bryllupsfotografen – et iværksætter-interview

maj 29

Bryllupsfotografen: “Jeg droppede ud af universitetet, fordi det føltes forkert”

Sådan siger Angela Wiese Devine, pinkstudio.dk, i mit seneste iværksætterinterview – Bryllupsfotografen.

“Hvorfor fotograferer du ikke bare,” spurgte hendes mand. Angelina var på det tidspunkt en passioneret hobbyfotograf. Dagen efter stod hun ved skranken på rådhuset:

“Jeg vil gerne have sådan et nummer, som man skal have, når man er selvstændig,” sagde hun. Sådan begynder iværksætter-historien om Odense-fotografen Angelina Wiese Devine.

Der er andre iværksætterinterviews. Min intention med disse interviews er at præsentere ret almindelige iværksættere med ret almindelige ideer. Mennesker og ideer, som de fleste af os kan genkende os selv i.

Mine iværksættere må gerne punktere myten om den succesfulde iværksætter. Der er ingen iværksætterhistorier, som kun er succeshistorier. Ingen iværksættere er udelukkende seje og udholdende.

Det sjove er: Jo mere almindelig iværksætteren er, desto bedre kan vi andre identificere os med ham eller hende. Og desto mindre behøver vi føle os mindre værdige!

Mine iværksætterfilm er ulønnede, ikke-kommercielle bidrag til iværksættermiljøet. Men selvom de ikke er kommercielle, kan de godt give en iværksætterspire et godt skub fremad!

Derfor: Kender du en helt almindelig iværksætter, så hjælp os med at få kontakt!

 

Leave a Comment:

Leave a Comment: