1 tip der gør din app-samling lidt mindre

jan 20
Billedet viser et udsnit af de mange overflødige PDF-apps i App-Store

Apps-samling. En gennemsnitlig iPhone-bruger har gang i 119 apps på sin enhed. Og mindst én af de 119 er aldeles overflødig.

I business-sektionen På Apple’s App Store er PDF apps blandt de mest købte og downloadede. Det er SÅ mærkeligt, fordi det, du har brug for, allerede er fuldt integreret i din mac – lige ud af æsken.

PDF-formatet er indbygget i Mac’ens systemsoftware, fordi Adobe, der ejer de intellektuelle rettigheder til PDF-formatet, i tidernes morgen dummede sig i en patentstrid med Apple. Adobe fik tilgivelse og slap for bøder, hvis de til gengæld gav Apple mulighed for at integrere PDF i deres systemsoftware i al fremtid indtil verdens ende. På det tidspunkt var Apple verdens mindste hardware-firma og praktisk taget døende. Adobe gav dem, hvad de ønskede. I dag er fordelen din, hvis du vel at mærke ejer en Mac.

Hvordan: Når en kunde eller en modtager ude i byen skal have resultatet af dit kreative arbejde i InDesign, Photoshop, Keynotes eller Logoist,  skal du blot gøre følgende …. trommehvirvel

  1. Vælg print cmd+p.
  2. Find PDF-knappen nederst til venstre i print-dialogen. 
  3. Vælg en af mulighederne Åbn med Billedfremviser, arkiver som PDF, arkiver som Postscript, føj PDF til iBooks, send som email, arkivér, send som besked …

Sagt på en anden måde: Alt det, som de storsælgende kinesiske PDF-apps tilbyder, det kan din maskine i forvejen!

Skærmbillede 2015-01-21 13.57.28

Leave a Comment:

Leave a Comment: