Ad targeting: Forfølger du også dine kunder?

jan 09
Ad targeting - smart eller p.... irriterende
[responsivevoice_button voice=”Danish Female” buttontext=”Lyt til artiklen”]

Ad targeting: Relevant eller irriterende?

For nogle dage siden læste jeg om firmaet Bulletproof på bestsellerforfatteren Tim Ferriss’ LinkedIN-profil. Lige siden har firmaets annoncer stalket mig, uanset hvor på nettet jeg  surfer hen.

Hvor sandsynligt er det nu, at jeg nogensinde vil købe et produkt, som allerede i mine øjne er MØG-irriterende?

I dag har vi grundlæggende to slags udbydere af information på internettet:

Type 1 udbyder information, som du kan søge efter, når du har brug for det.

Type 2 udbyder Ad targeting annoncer, som aktivt og målrettet opsøger dig, når du har søgt eller handlet på nettet.

Type 1 koster ikke andet end den tid, det tager at formulere en grundig og velskrevet lille artikel på omkring 300 ord. Alligevel er den uhyre effektiv. Den dukker nemlig op i samme øjeblik nogen søger på den. Og når deres søgning giver resultat, så er søgeresultatet altid relevant.

Type 2 koster reklamekroner. I samfundsmålestok bruger virksomhederne i dag lige så mange reklamekroner på type 2 som de tidligere brugte på avis-, tv- og filmreklamer – tilsammen!

Det er den pris, som søgemaskineudbyderne beregner sig for at give reklamebureauer adgang til værdifuld information om forbrugernes søge- og købeadfærd på nettet. Med et rigtig “kønt” marketingudtryk hedder dette Ad targeting. Med denne teknologi er du og jeg reduceret til mål.

Relevant?

Eftersom koncerner og bureauer poster mange milliarder i Ad targeting, så må denne metode virkelig være effektiv?

Tjaaa … hvor effektivt synes du det er at få målsøgende annoncer til at forfølge kunden i dagevis og ugevis efter at vedkommende har søgt og fået svar på sine spørgsmål? Efter at kunden har fundet sit produkt og afsluttet handelen?

Jeg spørger bare. Og det gør jeg selvfølgelig fordi jeg har en kommerciel interesse i at gøre dig til en klogere forbruger af internetmarkedsføring.

Alternativet!

Jeg vil hellere få dig eller dit produkt til at dukke op blandt de øverste svar på søgemaskinernes gratis del.

Jeg vil hellere give dig et relevant lead, som selv har opsøgt det svar, som du tilbyder.

Jeg tilbyder dig del i ti års erfaringer med at identificere virksomheders og solisters styrker og oversætte det til relevante søgeord.

Det er ikke raketvidenskab. Det handler helt banalt om at kende sine potentielle kunder rigtig godt. Så godt, at du ikke behøver at overlade jagten på kunder til et reklamebureau eller en halvdum robotteknologi. Så godt, at kunden allerede ved, at du er en relevant og troværdig leverandør. At du er en Type 1, som frivilligt og klogeligt afstår fra at forfølge kunder med ad targeting og spam.

 

Vil du være med til at udforske, hvad en relevant dialog kan gøre for os, vore relationer og vores business, så abonnér på mit nyhedsbrev.

[responsivevoice_button voice=”Danish Female” buttontext=”Lyt til artiklen”]

Leave a Comment:

Leave a Comment: